Mens sygeplejersker, pædagoger, sosu'er og fængselsbetjente kan glæde sig over udsigten til lidt mere i lønposen, så er andre faggrupper frustrerede.
For Nickoline Rye Vestergaard, der er bioanalytiker på Aarhus Universitetshospital, er det svært at forstå, hvorfor hun og hendes kolleger ikke er blandt dem, der stilles et lønløft i udsigt af statsminister Mette Frederiksen (S).
- Først blev jeg rigtig frustreret, og så blev jeg lidt tom for ord, siger hun.
I et interview med TV2 satte Mette Frederiksen i aftes navn på fire faggrupper, som hun mener skal have mere i løn. Og de nævnte var sosu'er, sygeplejersker, pædagoger og landets fængselsbetjente, som med forslaget kan se frem til i gennemsnit 2.500 kroner mere om måneden før skat.
De samme kriterier
Statsministeren begrundede til TV2 sit valg af faggrupper med, at de er "vitale for, om et velfærdssamfund fungerer eller ej".
Desuden sagde hun, at faggrupperne er blandt dem, som har kontakt med mennesker, og at de har skæve arbejdstider, der giver store rekrutteringsproblemer.
En bioanalytiker står for blodprøver og blodprøve-analysearbejdet på landets hospitaler døgnet rundt. Og Nickoline Rye Vestergaard mener, at bioanalytikere lever op til de samme principper, som de grupper, regeringen netop vil give en økonomisk håndsrækning.
- Rekrutteringsproblemer, skæve arbejdstider, patientkontakt. Hvis jeg sidder og tager blodprøver hele dagen, så har jeg mellem 30-60 patientkontakter hver dag. Og samtidig er jeg i laboratoriet og skal sikre, at de her svar kommer ud, så patienterne får de svar, de skal bruge, siger hun.
- Det er ikke fordi, jeg ikke synes, de nævnte faggrupper ikke skal have et lønløft, det skal de, men der bliver glemt nogle, der har præcis de samme kriterier, som regeringen melder ud.
Lønstrukturkommitéen, der har set nærmere på lønforskelle blandt faggrupperne i den offentlige sektor, slog for nyligt fast, at bioanalytikere har et lønefterslæb på 3.000 kroner om måneden.
Jordemoder: Jeg er forventningsfuld
Også jordemoder Anja Als Dyhr, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene i Slagelse, mener, at hendes faggruppe skal have del i lønløftet.
- Vi er nogle af dem, som arbejder tættest med borgerne i den borgernære kontakt eller de såkaldte varme hænder, siger hun.
Hun er dog forventningsfuld og tror på, at jordemødrene nok skal være nogle af dem, der får et lønløft.
- Vi er forventningsfulde omkring, at vi også bliver husket, fordi vi er en samfundskritisk gruppe.
- Hvis hun (Mette Frederiksen, red.) skulle nævne alle dem, der kunne stå på den liste, så bliver det meget definitivt, siger hun.
DR har flere gange fortalt om store problemer med at fastholde jordemødrene. En ud af tre nyuddannede jordemødre forlader nemlig fødegangene efter blot tre år i arbejde. Derfor kan Anja Als Dyhr ikke forestille sig, at regeringen kan overse jordemødrene.
- Det vil betyde massiv skuffelse blandt jordemødrene derude, det vil i den grad opleves som om, man ikke bliver anerkendt, siger hun.
Jordemødre og bioanalytikere er ikke de eneste faggrupper, der er frustrerede over ikke at blive nævnt af statsministeren. Det gælder blandt andre også Politiforbundet og Dansk Socialrådgiverforening.
Minister slår fast: Der kan være flere faggrupper
Da statsminister Mette Frederiksen nævnte de fire faggrupper tilføjede hun, at det ikke er en udtømmende liste - men et udspil.
Og det slår beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fast over for DR.
- Vi har ikke den endelige plan og den endelige løsning. Det skal forhandles. Der er ikke noget, der er mejslet i sten, siger hun.
Hun forstår godt, at der er et ønske om lønstigning fra andre faggrupper. Men for regeringen handler det om at fremtidssikre dér, hvor der bliver behov, siger ministeren.
- Det handler om rekruttering for regeringen. Vi kan se, at vi bliver flere børn og ældre de kommende år, og derfor kommer eksempelvis sosu-faget under pres.
Det er heller ikke nødvendigvis samtlige sygeplejersker eller pædagoger, der skal forvente, at de kan få et lønløft, siger hun.
- Der vil både være nogle inden for de fire grupper, der er nævnt, der ikke er omfattet, eksempelvis fordi de ikke arbejder på hospitaler eller lignende. Der vil også være andre, der kan være med, fordi de oplever store rekruterringsudfordringer, siger hun.
Trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne om de ekstra lønkroner til udvalgte faggrupper forventes at begynde her i efteråret.