Internt V-papir: Sådan lægger Venstre op til at stramme 24-årsregel

Udlændingelovens 24-årsregel suppleres med et pointsystem, der skal sende de forkerte ud af Danmark og gøre det lettere for de rigtige at komme ind. I hvert fald hvis Venstre får deres tanker gennemført efter næste valg.

I et internt arbejdsdokument, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af, opstiller Venstre fem kriterier, som udenlandske ægtefæller skal bedømmes efter:

  • Deltagelse i samfundslivet i et demokratisk samfund med stærke demokratiske institutioner, der er baseret på værdier som ytrings- og trosfrihed og ligestilling mellem kønnene.

  • Erhvervserfaring, hvor der lægges særlig vægt på erhvervserfaring med relevans for det danske arbejdsmarked.

  • Uddannelse, hvor der lægges særlig vægt på højere uddannelse inden for områder, der enten er eller må forventes at være brug for i fremtiden.

  • Kendskab til nordiske sprog, engelsk, tysk m.v.

  • Integrationsrelevante forhold i øvrigt.

På forhånd er Dansk Folkeparti meget begejstret for Venstres tanker.

- I Dansk Folkeparti ønsker vi at genindføre pointsystemet. Hvis Venstre mener det samme, eller noget der er tæt på, så er det bestemt noget, vi kan arbejde videre med, siger integrationsordfører Martin Henriksen.

Omvendt mener Socialdemokraterne, at det er en helt forkert vej at gå.

- Det er uddannelsessnobberi, når det er værst. Det er at prioritere akademikeren over sygeplejersken eller elektrikeren. Det har vi prøvet en gang uden succes. Derfor var dansk erhvervsliv også ude og kritisere det massivt. Vi ønsker ikke at genindføre det snobbede pointsystem, siger retsordfører Trine Bramsen.

Venstres tanker om et nyt pointsystem adskiller sig på nogle områder sig fra det pointsystem, som den tidligere VK-regering indførte i 2010.

Dengang var fokus mere ensidigt på, at udlændinge kunne få point, hvis de havde en høj uddannelse i bagagen fra meget velanskrevne universiteter.

Det pointsystem blev afskaffet af den nuværende regering, da den kom til magten i 2011.

Venstres nye oplæg åbner dog samtidig for at lempe 24-årsreglen for personer, der lever op til de fem ovennævnte kriterier. Samler udlændinge point nok her, behøver de ikke være fyldt 24 år, for at blive familiesammenført med deres ægtefælle i Danmark.

24-årsreglen har i tidligere valgkampe haft en central betydning som symbol på en stram udlændingepolitik.

Den er ikke lykkes at få en kommentar fra politisk ordfører Inger Støjberg til den del af Venstres oplæg.