I næste uge skal tre personer til nogle helt særlige samtaler på Christiansborg, der aldrig før er blevet holdt. Og som har skabt en usædvanligt ophedet debat.
De tre personer har søgt om dansk statsborgerskab og lever op til alle kravene. Derfor står deres navne på et lovforslag, der skal vedtages i Folketinget 19. december og gøre de tre ansøgere og 2.014 andre til danske statsborgere.
Men før det kan ske, vil politikerne i Folketingets Indfødsretsudvalg først lige spørge de tre ansøgere om deres demokratiske sindelag.
De er nemlig hver især kommet med ytringer på sociale medier, som i politikernes optik strider mod grundlæggende danske værdier.
Under en debat i Folketingssalen om lovforslaget tidligere på måneden fremhævede Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, at én har bifaldet Muhammed-tegneren Lars Wilks' død, og samme person i forbindelse med burkalovens vedtagelse har skrevet:
"De sindssyge folk i Folketinget skal respektere vores religion og kultur. I skal gøre noget mod jeres homoseksualitet i stedet for".
Nu er de tre ansøgere så ifølge DR's oplysninger indkaldt til samtaler i Folketingets Indfødsretsudvalg tirsdag og onsdag i næste uge.
Samtaler, som aldrig før har været afholdt, og som udvalgets sekretariat derfor har skullet lave en ny model for.
Og i det arbejde er der "konstateret en række mulige og potentielt omfattende principielle problemstillinger, som bør afklares".
Det fremgår af et internt dokument, som DR er i besiddelse af, og som Politiken også har set.
De juridiske bekymringer går på grundlæggende retsprincipper om oplysningspligt, ret til at medbringe en bisidder og indsigt i egen sag.
En model for samtaler vil skulle laves inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, står der i notatet.
Derudover konkluderer notatet også, at man ikke kan nå at afklare de juridiske overvejelser før samtalerne i næste uge.
'Uigennemtænkt og udemokratisk'
Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti er formand for Indfødsretsudvalget, og han er varm tilhænger af samtalerne.
De skal sikre, at der ikke længere bliver givet statsborgerskab til islamister, terror-sympatisører og kriminelle, fortalte han i sidste uge i DR's politiske podcast, Slotsholmen.
- Idéen er at have en samtale med de her borgere, hvor vi forsøger - i øjenhøjde - at finde ud af, om det er mennesker, der sidder og lyver os lige op i hovedet?
- Eller er det mennesker, der - i deres måde at forklare deres tilknytning til Danmark og danske værdier på - har en troværdighed?, siger han.
Han mener ikke, der er brug for at få afklaret noget som helst juridisk inden samtalerne i næste uge. For i Grundloven er det defineret, at statsborgerskab tildeles ved lov - altså af Folketinget.
- Det vil sige, at vi som folketingsmedlemmer skal foretage den endelige vurdering på folkets vegne af, om de mennesker vil være en positiv investering både nu og i fremtiden. Den vurdering foretager vi, og det er vores pligt. Det er godt, at det er indrettet sådan.
Hos Enhedslisten har indfødsretsordfører Peder Hvelplund fra start været arg modstander af samtalerne.
Med det interne notat mener han at være blevet bekræftet i sine bekymringer om, at det er en uigennemtænkt og udemokratisk proces.
- Der er en række uafklarede juridiske spørgsmål, der sætter borgeren i et retsløst rum, hvor de ikke ved, hvilke rettigheder de har, siger Peder Hvelplund og oplister flere af de uafklarede spørgsmål for de tre ansøgere:
- Hvad kan konsekvenserne af den her samtale blive? Hvad er mine rettigheder? Må jeg tage en bisidder med? Må jeg optage samtalen, som man normalt kan til samtaler med offentlige myndigheder?
Peder Hvelplund understreger, at det er nogle "fuldstændig uacceptable holdninger", de tre ansøgere har ytret på sociale medier gennem årene.
Men han fastholder, at det er en "begrænsning af ytringsfriheden" at indføre sindelagskontrol gennem samtaler.
Selv kommer han ikke til at stille spørgsmål til ansøgerne.
- Jeg kommer til at sidde der for at bevidne, hvad der kommer til at foregå – for efterfølgende at kunne stille spørgsmål til de andre medlemmer af udvalget og selvfølgelig også til ministeren, siger Peder Hvelplund.
Bliver væk
Alternativets Helene Brydensholt er næstformand i Indfødsretsudvalget, der altså skal foretage samtalerne i næste uge.
Hun er så stor modstander af samtalerne, at hun ikke har tænkt sig at møde op, hvis de bliver afholdt.
- Der er en masse juridiske omstændigheder og nogle omstændigheder omkring retsprincipper, som man ikke kan nå at få afklaret, inden de her samtaler bliver afholdt.
- Derfor har jeg stærkt appelleret til de andre medlemmer af udvalget om at trække i nødbremsen og som minimum få styr på juraen, inden man går videre med de her samtaler, siger hun.
Men den appel er altså blevet overhørt, siger hun. Derfor vil hun gøre et sidste forsøg på at overtale resten af udvalget til som minimum at udskyde samtalerne.
Men der er vel ikke meget, der tyder på, at det kommer til at ske?
- Nej, desværre ikke. Jeg håber, de andre kommer til fornuft.
- Jeg vil da stærkt appellere til et parti som Moderaterne om, at de siger fra overfor deres regeringspartnere, siger hun.
DR har forsøgt at få en kommentar fra Moderaternes Mohammad Rona, der sidder i udvalget. Indtil videre uden held.