Landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet fortsætter med at skabe intern uro i Socialdemokratiet.
Socialdemokraten Jeppe Bruus, der er minister for Grøn Trepart, kæmper i disse dage for at lande en aftale, der skal få livet tilbage i danske fjorde og indre farvande. Det skal blandt andet ske ved at reducere landbrugets udledning af kvælstof.
Men internt i Socialdemokratiet er der ballade. Tre S-borgmestre fra Sydfyn har skrevet et brev til deres partifælle på Christiansborg. Her appellerer de til, at Bruus hæver ambitionsniveauet i forhold til det, som regeringen har lagt på bordet i forhandlingerne.
Tidligere har flere jyske S-borgmestre været ude med en lignende kritik.
Finansministeriet har lavet tre modeller for, hvordan og hvor meget landmændene kan reducere deres udledning af kvælstof. Landbrugets udledning af kvælstof er hovedårsagen til det rekordstore iltsvind, der er målt i år.
Jeppe Bruus og regeringen har ifølge et aftaleudkast, som DR har set, lagt sig fast på det mindst ambitiøse scenarie 3.
Sorg, bekymring og magtesløshed
De tre S-borgmestrene fra Svendborg, Ærø og Faaborg-Midtfyn forstår ikke regeringens valg. De vil have regeringen og deres partifælle for bordenden til at vælge det mest ambitiøse.
Det skriver de i et brev sammen med SF's borgmester på Langeland til Jeppe Bruus.
- Vi, som bor omkring Øhavet, ser tydeligt med stor sorg, bekymring og magtesløshed, at det er døende.
- Fiskene er forsvundet for længst, og de unaturligt store mængder af næringsstoffer giver grobund for hurtigtvoksende alger, også kaldet fedtemøg, som i enorme mængder kvæler kysternes ellers frodige ålegræsenge og tangbælter fulde af smådyr og fiskeyngel.
- Vi vil derfor på det kraftigste opfordre forhandlingspartnerne til at anvende forsigtighedsprincippet og vælge den indsats, som reducerer udledninger mest muligt, står der blandt andet i brevet.
De tre borgmestre peger på, at scenarie 3, som regeringen arbejder ud fra, vil slække kravene til landbruget i forhold til det, der bliver arbejdet ud fra i dag. Det bekymrer dem.
- Det Sydfynske Øhav, ligesom flere andre af vores indre danske farvande, er ikke i stand til at modtage yderligere mængder af kvælstof, uden at risikoen for et totalt kollaps stiger markant. Et sådant kollaps vil få store uoverskuelige konsekvenser for naturen og miljøet, de rekreative erhverv og ikke mindst samfundene omkring Det sydfynske Øhav i mange generationer frem, skriver de i brevet.
Bekymret borgmester
Svendborgs borgmester, Bo Hansen (S), siger, at han nødt til at råbe op.
- Altså, jeg er jo bekymret for det lokale område, det må jeg sige.
- Jeg synes også, at når man netop har et havmiljø, der har det så svært, som det har, så er det svært at se til, at man lokalt vil kunne udlede mere kvælstof. Det bekymrer mig.
Forskellene på de forskellige scenarier handler blandt andet, hvordan man indregner udledninger fra Sverige og Tyskland. Er det ikke fornuftigt at gøre?
- Jeg har det svært med sådan noget, når man taler om miljø og klima. Jeg har også hørt mange argumentere for, at solceller i Danmark ikke får lige så meget sol, som de vil gøre i Afrika.
- Den udledning, der måtte være i Tyskland eller Sverige, er selvfølgelig interessant, men jeg tror, man må starte med sig selv. Altså, hvad kan vi byde ind med, og hvad kan vi selv levere? siger Bo Hansen.
Minister: De mangler indsigt
Jeppe Bruus har svært ved at forstå kritikken, og han slår fast, at alle dele af Danmark vil få et bedre vand- og havmiljø, når han lander en aftale om den grønne trepart.
- Jeg tror simpelthen ikke, de har indsigt i, hvad det er, vi sidder og forhandler om, eller hvad der ligger på bordet, for jeg har jo ikke lagt det åbent frem, siger han.
Forskellen mellem scenarie 1 og 3 handler meget om, hvordan udledninger fra Sverige og Tyskland skal spille sammen med de danske reduktionsbehov. Og det er ifølge Jeppe Bruus en nødvendighed.
- Vi skal gøre meget mere selv, men vi skal også have Sverige og Tyskland til at tage en større del af ansvaret for den kvælstofudledning i alle de vandoplande, vi har til fælles.
De her borgmestre siger, at det er en katastrofe, hvis man vælger scenarie 3. Er du enig med dem i det?
- Vi sidder og forhandler i øjeblikket om den samlede aftale. Vi kommer til at arbejde over hele Danmark, og vi er ikke i mål, før vi har god økologisk tilstand i alle vores vandoplande. Så det er ikke sådan, at der er nogle områder, vi ikke kommer til at arbejde i.
Men en katastrofe, det er jo et ret voldsomt ord. Hvad siger du til, at de mener, det er en katastrofe, hvis regeringen vælger scenarie 3?
- Jeg vil ikke gå ned i deres ordvalg. Jeg vil bare sige, at vi arbejder i alle områder. Og jeg er optaget af, at vi ikke er i mål, før livet kommer tilbage i vores fjorde og i vores kyster, alle steder.
Borgmestrene peger på, at scenarie 3 har et mindre reduktionsbehov, end det man arbejder efter i de nuværende vandområdeplaner. Hvordan kan I arbejde for et scenarie, som gør reduktionsbehovet mindre i nogle områder?
- Jeg vil ikke kommentere på forhandlinger. Jeg vil bare sige, at der har været mange målsætninger tidligere. Sagen er, at der er sket alt for lidt.
- Problemet er, at man har haft nogle mål, men man har ikke levet op til de mål. Og der er sket alt for lidt, og kvælstofudledningen er fortsat på et for højt niveau i mange år. Det skal være markant anderledes, og der skal ske store reduktioner på få år, uanset hvad for et målbillede man har, siger Jeppe Bruus.