Integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) kalder forslaget om et tørklædeforbud for elever i 0. til 9. klasse for både "spændende" og "modigt".
Men den linje møder nu kritik fra flere socialdemokratiske borgmestre på den københavnske vestegn, hvor der bor mange indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande.
Tre borgmestre fortæller til DR, at de ikke ønsker, at forslaget skal blive til virkelighed.
- Jeg tror ikke på, at man kommer negativ social kontrol til livs gennem et forbud og heller ikke gennem et forbud af tørklæder i grundskolen, siger Merete Amdisen (S), der er borgmester i Ishøj Kommune.
Samme melding kommer fra hendes borgmesterkollega i Albertslund, Steen Christiansen (S). Han synes, det er fint, at ministeren er eftertænksom, så længe det ender med et nej i sidste ende.
- Den rigtige konklusion er, at man ikke indfører det forbud mod tørklæder, siger Steen Christiansen.
Og borgmesteren i Glostrup synes heller ikke, at forslaget om et forbud hverken lyder særligt "modigt" eller "spændende", som ministeren kalder det.
- Jeg synes, at der er andre veje at gå, så jeg er ikke enig i den betragtning, siger borgmester i Glostrup Kasper Damsgaard (S).
Han tilføjer:
- Det ville ikke få opbakning for mit vedkommende eller Socialdemokratiet i Glostrup.
'Ikke rigtig vej at gå'
Forslaget om et nationalt forbud mod tørklæder i skolen kommer fra 'Kommissionen for den glemte kvindekamp', som regeringen nedsatte i januar. De fremsatte i sidste uge ni anbefalinger, der skal gøre op med social kontrol i børnelivet.
Udover et forbud mod tørklæder i skolen foreslår kommissionen også mere kontrol af muslimske friskoler og bedre seksualundervisning i folkeskolen. I spidsen for kommissionen sidder den socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak Hansen fra Holbæk.
Integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek tog åbent imod forslaget om et tørklædeforbud i grundskolen, da det landede i sidste uge.
- Jeg synes, det er et modigt forslag, og jeg er helt enig i deres (kommissionens, red.) grundlæggende analyse om, at der er mange unge piger og kvinder i Danmark, som bliver undertrykt af social kontrol og religiøse normer, sagde han til P1 Morgen.
- Om man præcis kan tage det én til én og så lave lovgivning ud af det, er et større spørgsmål, og det kan jeg ikke svare på nu her.
Men borgmester i Albertslund Steen Christiansen frygter ligefrem, at et forbud vil ødelægge relationen til borgerne.
- Vi har rigtig mange indvandrerfamilier, som har været en del af byen igennem rigtig mange år. De er velintegrerede og respekterer den måde, det danske samfund er bygget op på, og der vil et forbud være den forkerte vej at gå, siger han.
Han er klar til at tage debatten i partiet.
- Min anbefaling til kollegerne på Christiansborg er, at man ikke går den vej. Det kommer vi jo så til at tage nogle diskussioner om i partiet, hvis det er sådan, at man vælger det, siger Steen Christiansen.
Ishøj topper listen
Kigger man på de seneste tal over, hvilke byer der har den højeste andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, topper de københavnske vestegnskommuner den liste.
Her indtager Ishøj en førsteplads, hvor 36 procent af kommunens borgere er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere.
Men selvom Ishøj er den kommune, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er størst, har kommunen ikke problemer med hovedtørklæder i skolen, lyder det fra borgmesteren.
- Vi oplever, at de allerfleste børn med anden etnisk baggrund og med en anden kulturbaggrund end den danske, der kommer i folkeskolen, de kommer uden tørklæder, siger Merete Amdisen.
Heller ikke i Glostrup, hvor andelen er 18 procent, oplever man ifølge borgmesteren problemer.
- Det er ikke noget, jeg har hørt om, skulle være noget problem i vores grundskole i Glostrup. Det er det faktisk ikke. Så derfor synes jeg måske også, at det er lidt ude af proportioner at snakke om et totalforbud, siger Kasper Damsgaard.
Mangler undersøgelser
Kommissionen for den glemte kvindekamp har ikke lavet konkrete undersøgelser eller analyser af, hvor stort problemet er med unge piger, der tvinges til at gå med tørklæde.
Det har fået flere eksperter til at kritisere kommissionen for ikke at vide, om forslaget reelt vil afhjælpe negativ social kontrol.
Og siden kommissionen kom med deres anbefaling har kommissionsmedlem Kefa Abu Ras, medstifter af organisationen Søstre mod vold og kontrol, trukket sin støtte til forbuddet.
Et andet medlem, Lise Egholm, kommissionsmedlem og tidligere skoleleder på Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København, har foreslået, at man ændrer forslaget, så det ikke gælder piger i 8. og 9. klasse.
Og Halime Oguz, kommissionsmedlem og integrationsordfører for SF, har forklaret, at hun som kommissionsmedlem bakker op om forslaget, men ikke som politiker.
Merete Amdisen tror ikke på, at et forbud vil mindske den negative sociale kontrol blandt muslimske piger. Hun frygter, at et forbud kan ende med at få den modsatte effekt.
- Hvis man indfører et tørklædeforbud i grundskolen, kan jeg være bekymret for, om der er børn, der bliver taget ud af skolen og måske bliver hjemmeundervist, siger hun.
Hendes opfordring til regeringen er derfor ikke til at tage fejl af:
- Man skal tænke forslaget rigtig grundigt igennem, og allerhelst så jeg, at de skrottede det og stillede skarpt på negativ social kontrol bredt set, siger Merete Amdisen.
Kasper Damsgaard vil tage debatten med partiets top på Socialdemokratiets kongres, der bliver afholdt den 17.-18. september. Og han er sikker på, at flere vil bakke ham op.
- Opfordringen herfra skal være, at vi selvfølgelig ikke vedtager en sådan lovgivning, siger han.
Integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek afviser at stille op til interview.
Men i et skriftligt svar kalder han anbefalingerne fra kommissionen for "stærke" og understreger, at kommissionens medlemmer har mange års erfaring med at hjælpe muslimske piger ud af undertrykkelse.
- Det overrasker mig ikke, at forslaget om et tørklædeforbud i grundskolen skaber debat, og jeg synes, det er helt rimeligt, hvis man ikke er enig, skriver Kaare Dybvad Bek.
Regeringen vil arbejde videre med at bearbejde anbefalingerne, før de tager endelig stilling politisk, lyder det.