Den danske regering har hjulpet befolkningen langt mindre med at klare de rekordstore prisstigninger end i tilsvarende europæiske lande.
Finansministeriet har lavet et notat, der ser på, hvordan Danmark står i forhold til de øvrige EU-lande, Norge og Storbritannien.
Indtil videre har regeringen kun vedtaget en varmecheck, som først kommer til udbetaling efter sommerferien, for at hjælpe inflationsramte danskere.
Vores nabolande Tyskland og Sverige har lavet langt flere tiltag. Begge lande har eksempelvis sænket afgiften på benzin, hjulpet udsatte virksomheder, og tyskerne har også gjort den offentlige transport billigere.
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer har gennemlæst notatet fra Finansministeriet.
- Danmark har valgt en relativ afslappet holdning til at kompensere for inflation. Vi har holdt igen med at yde kompensation til de husholdninger og de brancher, der har været ramt at stigende priser, siger Michael Svarer.
'Vil ikke kaste benzin på inflationsbålet'
Finansminister Nicolai Wammen (S) er glad for, at Danmark er blandt de europæiske lande, der hjulpet mindst.
- Det er fordi, vi på den ene side gerne vil hjælpe dem, der er hårdest ramt, men vi samtidig vil gøre det på en måde, hvor vi ikke kaster benzin på inflationsbålet.
Men viser det her ikke, at I har været lidt for påholdende?
- Jeg synes, det viser, vi fører en økonomisk politik, der er meget ansvarlig. Vi har på den ene siden hjulpet nogle af dem, der er hårdt ramt, og vi ønsker yderligere at hjælpe pensionister. Men vi er meget åbne og ærlige om, at vi ikke har en tryllestav, der kan få inflationen væk fra alle danskere. Derfor bliver det danske samfund og hver eneste familie ramt af, at Putin fører krig i Ukraine, siger Nicolai Wammen.
Enhedslisten: 'Pinlig bundplacering'
Mens Nicolai Wammen kalder det for 'økonomisk ansvarligt', at Danmark har hjulpet langt mindre end andre europæiske lande, kaster det hård kritik af sig fra regeringens støtteparti Enhedslisten.
- Jeg synes, det er en pinlig bundplacering for Danmark. Det viser, at vi hjælper i mindre grad end vores nabolande. Det er mennesker, der er hårdt ramt af inflationen. Jeg synes, vi skal give en håndsrækning, sige politisk ordfører Mai Villadsen.
Hvis de initiativer fører til øget inflation, er man vel lige vidt?
- Man kan sagtens lave initiativer, der hjælper mennesker, og samtidig tage luft ud af økonomien på andre områder. Det vil være den ansvarlige måde at gå til den her opgave på, siger Mai Villadsen.
Også SF vil have regeringen til at gøre mere.
- Det er helt uacceptabelt, at vi i Danmark ikke gør mere for at hjælpe dem, der har allermindst i den her situation, siger finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen.
- Når inflationen rammer, så rammer den skævt og uretfærdigt, og for nogen bliver det et valg mellem at skrue ned for varmen og købe en bakke æg til 40 kroner. Derfor er det vigtigt for SF at give en hjælpepakke til dem, der har aller-, allermindst. Det her er en særlig situation, og vi bliver nødt til at rykke sammen i bussen og hjælpe hinanden, siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Ekspert: Muligt med målrettede tiltag
Ifølge økonomiprofessor Michael Svarer er det fornuftigt at være opmærksom på, at hjælpepakker risikerer at puste yderligere til inflationen. Men han siger også, at det kommer an på, hvordan de strikkes sammen.
- Hvis man skal kompensere, så er det bedste instrument at bruge målrettede tilskud til de familier, der er hårdest ramt. Det kan man godt gøre med den ene hånd. Det, man så skal gøre med den anden hånd, er at trække noget ud andre steder, så man samlet set ikke putter mere brænde på bålet. Enkelte målrettede tiltag vil ikke have den store effekt for inflationen, hvis man samtidig sørger for at trække aktivitet ud andre steder, siger Michael Svarer.
Han forklarer videre, at økonomien i Danmark står stærkere, end den gør i andre europæiske lande, og det offentlige derfor skal være mere varsom med at bruge flere penge.
- Vi er forskellige steder i den økonomiske udvikling. Danmark kører på et højt niveau og er meget tæt på kapacitetsgrænsen, mens det i eksempelvis Sydeuropa handler om at få økonomien frem. Der er det mere fornuftigt at lave de her tiltag, som både hjælper nogen og får gang i økonomien., siger Michael Svarer.
Forhandler om check til pensionister
Regeringen lavede tidligere på året en aftale om en varmecheck på 6.000 kroner til dem, der er hårdest ramt af de stigende energipriser. Den er dog endnu ikke blevet udbetalt.
Nu prøver Nicolai Wammen at få opbakning til at give en check på 5.000 kroner til de pensionister, der i forvejen modtager ældrecheck. Forhandlingerne brød sammen for godt en måned siden, men regeringen forsøger fortsat at finde et flertal.
- Vi har en situation i Danmark, hvor økonomien buldrer derudaf. Derfor skal vi være forsigtige med at sende penge ud, som kan give endnu mere fart på inflationen. Samtidig ønsker vi at hjælpe nogle af dem, der er blevet allerhårdest ramt. Det er derfor, vi vil give en ekstra ældrecheck på 5.000 kroner. Det, synes vi, er en fornuftig balance.
Hvornår kommer de penge så ud?
- Jo før, vi kan få Folketinget med på det, jo bedre. Det er noget af det, jeg arbejder på i de her dage og uger
Hvornår sker det?
- Jeg håber, det sker så hurtigt som muligt. Hvis det stod til mig. havde vi allerede besluttet det, men jeg håber, vi kan få Folketinget til at støtte op om det, siger Nicolai Wammen.
Hverken SF eller Enhedslisten mener dog, at hjælpen skal begrænses til pensionister.
- Vi vil kigge bredt på, hvem der har mindst. Det er de fattigste pensionister, det er studerende, og det er dem på de laveste overførselsindkomster, siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Mai Villadsen er enig.
- Der er rigtig mange derude, der oplever, at priserne stiger, og har det rigtig svært. Jeg mener, at man bør lave en håndsrækning til de fattigste og dem, der har mindst, og så bede dem, der har mest om at betale noget af det, siger Mai Villadsen.