Hvad gør man, hvis man opdager sine egne billeder blive brugt til falske profiler på nettet? Og hvordan straffes det, hvis nogen har fået fingre i dit nemID, men endnu ikke brugt det til noget?
Lige nu, er der ikke meget andet at gøre, end at anmelde dem til det sociale medie, hvor man finder profilen, for politiet kan ikke gøre noget ved det. Og politiet må også i sager om svindel med NemId fokusere på selve det offeret taber og ikke at identiteten i sig selv er stjålet.
Ifølge straffeloven er det nemlig ikke strafbart at stjæle en andens identitet, hvor man udgiver sig for at en anden person - så længe man ikke begår kriminalitet, som eksempelvis optager lån, med den stjålne identitet. Hvis man gør det, så kan man straffes for databedrageri, men ikke for identitetstyveriet.
Men det skal være slut nu. Regeringen er sammen med støttepartierne, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, blevet enige om, at der skal laves en selvstændig bestemmelse om identitetstyveri i straffeloven, der skal gøre det kriminelt at bruge andres identitet på nettet. Før skulle der have været økonomisk svindel, før politiet kunne gå videre med sagen.
Og det er et vigtigt skridt, siger SF's rets- og IT-ordfører, Karina Lorentzen.
- Mange ofre er blevet efterladt på perronen når de er blevet udsat for identitetstyveri. Hvad enten det har været på falske dating-profiler eller med nemIDtyveri. Det skal være slut nu og det er derfor vi har presset på for at kriminalisere identitetstyveri i sig selv.
Det er socialdemokratiet retsordfører Jeppe Bruus enig i.
- Vi vil gerne sende et signal om, at vi tager det meget alvorligt, når folk oplever at blive forulempet ved at der er nogle andre, der misbruger deres billeder, til at udgive sig for at være dem, siger han.
Regeringen og støttepartiernes forslag vil blive fremstillet som lovforslag efter sommerferien, og strafferammen ventes at blive bøde eller fængsel op til 6 måneder.
Advokat: Det er meget vigtigt
Hos Digitalt Ansvar, der er et videnscenter for digitale krænkelser, er de glade for den nye melding. Det fortæller Miriam Michaelsen, der er stifter af Digitalt Ansvar.
- Det her kommer titl at betyde alverden for de mange forurettede, der har følt sig alene, når de bliver udsat for identitetstyveri. Så det her betyder virkelig, at man tilpasser dansk lovgivning, så den passer med den type kriminalitet, vi ser på området.
Udover at være en del af Digitalt Ansvar, er Miriam Micahelsen advokat, og repræsenterer flere klienter, der har oplevet at få delt krænkende materiale på internetter, eller som har oplevet at få misbrugt deres identitet.
- Når de er gået til politiet har de ikke fået den hjælp, som de havde ret til. Der var ikke en kasse, som deres sag passede ned i. Det betød, at mange fik at vide, at politiet ikke kunne hjælpe dem.
I sit arbejde som advokat og som en del af Digtigalt Ansvar, har hun derfor længe kæmpet for, at der skal være flere rettigheder til folk, der bliver krænket på nettet, hvad enten det fører til økonomisk kriminalitet eller afpresning.
- Det her kan komme til at betyde, en virkelig stor forskel i deres opfattelse af at retssystemet faktisk håndterer denne her form for krimninalitet og at de ikke står alene med det.
- Jeg synes i den grad, det er på tide, siger hun.
Offer: " Det er på høje tid"
DR har tidligere fortalt om sygeplejersken Sigrid, hvis sag afslørede et ukendt hul i sikkerheden med NemID. Hendes gerningsmand blev tiltalt for databedrageri, men ikke for at have stjålet hendes identitet:
- Det er på høje tid at straffeloven følger med den digitale udvikling. Jeg har selv som offer for identitetstyveri oplevet, hvor tilfældigt det var, at jeg fik hjælp og hvor mange der i systemet faktisk ikke helt vidste, hvordan de skulle agere, siger Sigrid.
Hun har i en artikel på DR tidligere fortalt, hvordan hun fik stjålet over 100.000 kroner på sin konto.
- Jeg var heldig, det er det ikke alle, der er. Ved at kriminalisere det får alle vi ofre for identitetstyveri en oprejsning, fordi samfundet på den måde siger, at ja, i sig selv er det grænseoverskridende og alvorligt og kriminelt at få stjålet sin identitet.
DR har gennem en række artikler fortalt om personer, der har fået stjålet deres identitet på nettet.
Det har både været personer, der har fået svindlet med deres nem-id, men også folk, der har fået oprettet falske profiler, men også folk.
- For ofrene kommer det her til at betyde anerkendelse. Vi har talt med mennesker, der har oplevet at møde op på politistationen, og fået at vide, at før identitetstyveriet har haft en konsekvens, kunne politiet ikke tage sig af det, siger Line Gertsen, DR's undersøgende korrespondent.
Ifølge Karina Lorentzen (SF) er dette tiltag ikke det sidste på området.
- Det er desværre et område i vækst, og det er både kriminelle som begår identitetstyveri og prøver at lænse folk for penge. Men det er også i høj grad mennesker, som får noget ud af, at bruge andre folks profilbilleder.
Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus fortæller, at det er en del af et større udspil om sikkerhed på sociale medier, der vil komme senere.
I både Norge og Sverige findes der allerede bestemmelser, der gør det ulovligt at stjæle en andens identitet på nettet. Uanset økonomisk kriminalitet eller ej.