Flere skal vælge en erhvervsuddannelse, og kvaliteten af erhvervsuddannelserne skal stige.
Sådan har det lydt i årevis fra politikere, der i 2014 indførte en målsætning om, at mindst hver fjerde ung skulle vælge en erhvervsuddannelse.
Men forskellige tiltag gennem årene har ikke haft den ønskede effekt, for hver fjerde vælger stadig ikke en erhvervsuddannelse efter at have færdiggjort grundskolen.
En analyse lavet af Arbejdernes Erhvervsråd har vist, at der i 2030 vil mangle omkring 100.000 faglærte i Danmark.
Men det vil ændre sig med de mange millioner, Socialdemokratiet i dag har varslet er på vej til erhvervsuddannelserne, lyder det børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Det er ikke første gang, man prøver at give det et løft. Hvorfor tror I, det kan hjælpe den her gang?
- Jeg startede selv i lære i 1998, så jeg har sølvbryllup i diskussionerne om erhvervsuddannelserne. Og der har været ufatteligt meget snak. Nu sker der faktisk noget.
- Der kommer en gevaldig økonomisk saltvandsindsprøjtning, som giver os nogle muligheder for at løfte kvaliteten, sikre at den grønne omstilling er til stede i uddannelserne, og at dem, der har brug for lidt ekstra hjælp for at gennemføre uddannelsen, får den hjælp, lyder det fra ministeren.
Højere kvalitet har betydning, mener minister
Det er et problem for samfundet på flere måder, at antallet af faglærte i Danmark falder.
- Sidste år uddannede vi 27.000 faglærte i Danmark. Det er godt for dem, for de har jobs og tjener gode penge.
- Men udfordringen for samfundet er, at den grønne omstilling går i stå, hvis ikke vi uddanner flere, og der bliver flere ældre, som har brug for pleje. Det er vi ikke i stand til at imødekomme, hvis ikke vi uddanner flere, siger Mattias Tesfaye.
Ifølge Socialdemokratiet vil SVM-regeringen derfor nu afsætte 300 millioner kroner på finansloven for næste år, der stiger til 900 millioner kroner årligt frem mod 2030.
En del af pengene er dog allerede afsat til erhvervsskolerne, som blev lovet penge, da regeringen lavede universitetsreformen inden sommerferien. Resten hentes i det økonomiske råderum.
Pengene er der ifølge erhvervsskolerne stort behov for, da skolerne er økonomisk pressede efter den sidste tids høje energi- og materialepriser.
Står det til ministeren skal pengene blandt andet gå til, at flere kan søge praktik i udlandet, at flere kan videreuddanne sig, og at flere unge begynder på en erhvervsuddannelse og ikke falder fra undervejs.
Mattias Tesfaye, hvorfor tror I, at det (pengene, red.) får flere ind på erhvervsuddannelserne?
- Når kvaliteten stiger, så er jeg ret overbevist om, at flere kommer til at vælge erhvervsuddannelserne. Men det er lige så vigtigt for mig, at færre falder fra undervejs, og at kvaliteten stiger.
- Folk vælger de uddannelser, som unge taler positivt om. Vi må nok erkende, at nogle steder er udstyret lidt nedslidt, siger han.
- Og det er ikke alle lærlinge og elever, der har samme muligheder for at komme til udlandet, for at bo på skolehjem, for at uddanne sig. Det er de muligheder, vi sikrer, at de nu også får, siger han.
Hver fjerde ikke et mål
I 2023 valgte 19,4 procent en erhvervsuddannelse efter grundskolen.
Og det er ikke længere et mål i sig selv, at mindst hver fjerde unge skal vælge en karriere som murer eller bager efter folkeskolen.
I stedet mener Mattias Tesfaye, at det er vigtigt, at der er flere voksne, der står uden uddannelse, som søger den vej.
- Lige nu er det cirka hver femte, der direkte efter grundskolen vælger en erhvervsuddannelse. Det vil vi gerne have op, siger han.
- Men det er lige så vigtigt for mig, at voksne ufaglærte får mulighed for på gode vilkår at starte på en erhvervsuddannelse, og at mange af de unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde, og som ikke ved, hvad de skal gribe i, får en hjælpende hånd ind på erhvervsuddannelserne.
- At vi finder en praktikplads til dem, og at de møder en uddannelse med høj kvalitet. Det skal være verdensklasse uddannelse, der foregår på de danske erhvervsuddannelser.
"Hurra-råb herfra"
På U Nord, der er et erhvervsrettet uddannelsescenter i Nordsjælland, har uddannelsesdirektør på teknisk skole Tina Steinbrenner svært ved at få armene ned.
- Det har vi ventet på i lang tid, der er kun hurra-råb herfra, siger hun.
Deres udfordringer i dag er at få økonomien til at hænge sammen.
- Det vil betyde, at vi kan investere mere i noget udstyr og følge med den teknologiske udvikling, der kører så stærkt, at vi har svært ved at følge med.
- Nogle af de materialer, der bliver bygget af i dag, er dyrere, og så får vi mulighed for at kompetenceudvikle noget mere, siger hun.
Byggebranchen er blandt andre en af de helt store bidragere til co2-udledningen i Danmark, og derfor mener Tina Steinbrenner, at det er vigtigt, at de kommende faglærte også får kompetencer inden for nye, mere grønne måder at bygge på.
- De nye faglærte skal være nogle af dem, der skal bidrage til den grønne omstilling, og det kan de kun, hvis de stifter bekendtskab med det på deres uddannelsesinstitution, siger hun.
Regeringen er på vej med et udspil om erhvervsuddannelserne som forlængelse af den aftale fra juni, hvor regeringen og andre partier blev enige om en universitetsreform.
Derudover ventes regeringens forslag til finansloven for 2024 af blive præsenteret inden længe.