Hver fjerde kræftpatient bliver ikke behandlet inden for fristen: 'Det er selvfølgelig ikke godt nok'

Regeringen har indkaldt til pressemøde i morgen tidlig om en ny sundhedspakke.

Andelen af patienter, hvis kræftforløb ikke overholder tidsfristerne er det højeste, siden man begyndte at afrapportere ventetiderne. (Foto: © Nikolai Linares, Scanpix Denmark)

Det går ikke godt nok med kræftbehandlingen i Danmark.

Sådan lyder det fra sundhedsordførerne fra Konservative og De Radikale og formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Meldingen kommer ovenpå dagens tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at mere end hver fjerde kræftpatient - 26 procent - ikke kom i behandling inden for den såkaldte forløbstid i 2022.

Det er det laveste antal af patienter, der siden den årlige rapportering begyndte i 2014, har fået behandling inden for den fagligt anbefalede tidsfrist.

I 2021 kom 76 procent i behandling inden for forløbstiden, mens det året før var 80 procent.

Og udviklingen viser, at det ganske simpelt ikke er godt nok, medgiver Karin Friis Bach, der er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner. Hun er valgt ind for De Radikale.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok. Det er dybt bekymrende. Det er jeg rigtig ked af. Den kurve, der nu går den forkerte vej, skal vi selvfølgelig have rettet op på.

Et overraskende knæk i kurven

Den kurve, Karin Friis Bach henviser til, er den årlige afrapportering.

Den viser, at der fra 2014 til 2020 har været flere og flere patienter, hvis kræftforløb overholdt rettesnoren for tidsfristerene. Med undtagelse af 2017 og 2018, hvor andelen lå på 77 procent.

Forløbstiderne handler ikke om patientrettigheder fastsat ved lov, men er en faglig rettesnor for landets sygehuse, der angiver, hvor længe patienten må vente i et kræftforløb.

Og de nye tal fra styrelsen overraskede faktisk Karin Friis Bach, siger hun.

- Selvfølgelig har jeg godt vidst, at der har været nogle områder, hvor vi har haft udfordringer. Men det overrasker mig lidt, at det er så meget. Derfor synes jeg også, vi er nødt til at tage det virkelig alvorligt.

Ordførere kalder på handling fra regeringen

Også sundhedsordførerne fra De Radikale og Konservative - henholdsvis Stinus Lindgreen og Per Larsen - mener, at det er utilfredsstillende.

- Fordi det er en sygdom, hvor det betyder noget, hvor længe man venter. Derfor er der også sat nogle frister, som skal overholdes, siger Stinus Lindgreen.

Per Larsen er enig. Han mener, at en del af den succes, han ellers har set i den danske kræftbehandling handler om, at man med indførelsen af kræftpakkerne begyndte at se kræft som en akut sygdom.

- Diagnosen skal stilles hurtigt, behandlingen skal være tilvejebragt ret hurtigt også. Og det er jo det, der er problemet lige i øjeblikket; Det er, at der simpelthen går for lang tid, og så er det, at det går udover patienterne, siger han.

Begge ordførere kalder på handling fra regeringen.

- Hvis det handler om penge, så regner jeg med, at ministeren finder de penge, der skal bruges. Men det er ikke altid, penge er nok. Desværre. Vi ved jo også, at der skal være mandskab til at betjene maskinerne, operere patienter og behandle dem, siger Stinus Lindgreen.

Han mener også, at det først og fremmest handler om at få svar på, hvilken betydning den overskredne behandlingstid har haft for patienternes forløb og ikke mindst overlevelse.

Både Lindgreen og Larsen opfordrer til, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) gør noget nu.

- Det er, fordi der er for lidt kapacitet. Så det må man tilvejebringe. Det kan man gøre ved at investere i mere personale, ny teknologi, kunstig intelligens og nogle flere scannere, siger Per Larsen.

Karin Friis Bach er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og valgt for De Radikale. (Foto: © Martin Sylvest, Ritzau Scanpix)

Flere kræftpatienter end nogensinde

Men der er naturligvis også en årsag til, at tallene ser ud, som de gør.

Og Karin Friis Bach peger blandt andet på, at langt flere henvender sig for at komme i kræftpakkeforløb.

- Det stiger ret voldsomt. Hvis vi ser i 2022, så inden for lunge- bryst- og tarmkræft, der har tallene aldrig været højere, siger hun og tilføjer:

- Alt i alt er der 4.500 tusind flere, der har henvendt sig i år i forhold til sidste år, og hvis vi går længere tilbage og sammenligner med 2014, så ser vi, at der er en stigning på 40.000 henvendelser.

Det betyder også, at flere bliver behandlet og udredt. Men at andelen af dem, som kommer igennem til tiden, "desværre falder", siger hun.

Desuden peger hun på udfordringer med at skaffe personale nok.

Regeringen har indkaldt til pressemøde

Mandag eftermiddag har regeringen indkaldt til pressemøde om en ny sundhedspakke.

Det sker i morgen klokken 9.15 og vil ifølge DR's oplysninger blandt andet handle om flere penge til kræftområdet.

På pressemødet vil statsminister Mette Frederiksen være flankeret af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Sundhedsministeren har blandt andet sagt til Jyllands-Posten, at hun snart vil præsentere både en kort- og langsigtet plan for kræftområdet.

- Vi skal til lommerne, og vi får brug for den helt store pengepung. Og vi skal i gang i indeværende år, siger hun til avisen.

Og det mener sundhedsordførerne fra De Radikale og Konservative også er nødvendigt - altså at finde den store pengepung frem.

For Karin Friis Bach er ønsket for tirsdagens pressemøde klart.

- Noget af det vigtigste er, at der er en forståelse for den situation, som regionerne står i. Så vi får nogle ressourcer, der gør, at vi kan komme i mål med de her kræftpakker til tiden.

Du kan følge tirsdagens pressemøde om en ny sundhedspakke både her på dr.dk, på DRTV og på DR1.