Når EU's stats- og regeringschefer i juni mødes til topmøde, skal de præsentere en ny kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen.
Den person skal så godkendes af Europa-Parlamentet, så han eller hun kan overtage for José Manuel Barroso, der forlader formandsposten til efteråret.
I et forsøg på at påvirke processen har Europas politiske partier, socialdemokrater, liberale, borgerlige og så videre hver udnævnt en kandidat, som, de mener, bør være den næste formand for Europa-Kommissionen.
Partierne mener, at den næste formand for Europa-Kommissionen bør være den, der kommer fra det parti, som får flest mandater i det nye Europa-Parlament.
EU's stats- og regeringschefer har dog ingen pligt til at foreslå nogen af kandidaterne til posten.
Kandidaterne er:
Martin Schulz (Socialdemokrat) – Tyskland
Er i dag formand for Europa-Parlamentet. Har været EU-parlamentariker siden 1994. Er uddannet boghandler og bliver nogle gange kaldt boghandleren fra Bremen.
Blev for alvor kendt, da den italienske premierminister Silvio Berlusconi i 2003 i et skænderi med Martin Schulz foreslog Schulz, at han burde spille rollen som Kapo i en film om nazisternes koncentrationslejre. Berlusconi måtte efterfølgende beklage.
Har udover tysk kommunalpolitik ikke anden politisk erfaring end de seneste 20 år som medlem af Europa-Parlamentet.
Jean-Claude Juncker (Kristendemokrat) – Luxembourg
Af en luxembourger at være er Jean-Claude Juncker nok en af de mest kendte nogensinde.
I 18 år var han premierminister i Luxembourg – indtil sidste år. Fra 2005 til 2013 var Juncker også formand for Eurogruppen og var dermed manden, som skulle lede eurolandenes finansministre gennem et utal af krisemøder i årene efter finanskrisens start.
Jean-Claude Juncker måtte gå af i utide på grund af en række afsløringer om problemer omkring den luxembourgske efterretningstjeneste.
Guy Verhofstadt (Liberal) – Belgien
Var i ni år Belgiens premierminister og har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2009. Guy Verhofstadt var også kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen tilbage i 2004.
Men han blev blokeret af blandt andet Storbritannien med det argument, at han var for føderalistisk.
Siden har Guy Verhofstadt været med til at etablere en særlig intergruppe i Europa-Parlamentet, som arbejder for at få etableret et føderalt Europa. Den såkaldte Spinelli-gruppe.
Alexis Tsipras (venstrefløjen) - Grækenland
Har siden sine unge dage været aktiv i det græske kommunistparti. Er så overbevist venstrefløjsaktivist, at han har givet sin yngste søn navnet Ernesto efter Ernesto Che Guevara.
Blev valgt ind i det græske parlament i 2009, hvor han blev formand for det græske kommunistparti, Syriza.
Har markeret sig i den græske debat med kraftige udfald mod de mange spareplaner, som Grækenland er blevet tvunget til at gennemføre.
José Bové (de grønne) - Frankrig
Er en af to grønne kommissionsformandskandidater. Er et meget kendt ansigt i Frankrig for sin aktivistiske politiske stil.
Har flere gange siddet i fængsel. Blandt andet for at ødelægge en McDonalds i protest mod globalisering og for at have ødelagt en mark med genmodificerede planter.
I 2007 var José Bové kandidat til det franske præsidentvalg, og i 2009 blev han valgt ind i Europa-Parlamentet.
Ska Keller (de grønne) – Tyskland
Er den anden af de to grønne kommissionsformandskandidater. Blev valgt ind i Europa-Parlamentet i 2009 i en alder af kun 27 år.
Blev formandskandidat efter massiv opbakning fra især de unge blandt Europas grønne. Hedder egentlig Franziska, men kaldes aldrig for andet en Ska.
Er ekspert i tyrkiske forhold, som hun har studeret.