Højere straffe for besiddelse af skydevåben har ført til færre skudepisoder.
Derfor skal knivoverfald også straffes hårdere for at få dæmmet op for den bølge af knivoverfald, der har plaget særligt københavnsområdet de seneste måneder.
Sådan lyder ræsonnementet fra landets justitsminister, Peter Hummelgaard (S), der i flere interviews har barslet med forhandlinger om en ny bandepakke, hvor et af regeringens forslag er at hæve straffene for knivoverfald.
I et interview med lokalavisen Amagerliv fremhæver han en skærpelse af straffene for at bære skydevåben for personer, der står i politiets rocker- og banderegister som sit argument.
- Derfor bruger bandemedlemmer ikke i lige så høj grad skydevåben. Til gengæld er de begyndt at bruge knive, siger Peter Hummelgaard.
Men ifølge flere forskere er der ikke belæg for justitsministerens centrale argument for at hæve straffene for knivoverfald.
David Sausdal, som er ph.d. i kriminologi og adjunkt ved Lund Universitet, "savner at se bevis" for ministerens ræsonnement.
- Det er mere en synsning, end det er fakta, siger han.
Justitsministerens udmeldinger kommer i kølvandet på en stribe knivstikkerier i slutningen af 2022 og starten af i år.
- Grunden til, at de bruger kniv, er, at vi har skærpet straffen for skydevåben. Det tyder på, at skærpede straffe virker, sagde han i Go' Morgen på TV 2 14. marts.
Men på flere punkter har justitsministeren ikke belæg for det, han siger, vurderer eksperter.
Forsker: Ministers udmelding er 'en antagelse'
For det første viser forskning, at skærpede straffe ikke har den afskrækkende effekt, som Hummelgaard fremhæver.
- Der er rigtig meget forskning, der peger i retning af, at strengere straffe ikke forebygger kriminalitet, siger Linda Kjær Minke, som er kriminolog på Syddansk Universitet.
David Sausdal understreger, at det er "noget af det mest studerede indenfor kriminalitetsforebyggelse".
- Det er en meget lidt effektiv - hvis overhovedet effektiv - måde at gribe det an på, siger han.
Særligt når det handler om grovere kriminalitet - som eksempelvis bandekriminalitet - er højere straffe typisk ikke noget, der spiller en stor rolle for de kriminelle, forklarer David Sausdal.
- De har ofte dårligt styr på, hvad strafferammen for forskellige forseelser er. De læser ikke Politiken eller lytter til radioen, siger han.
Samtidig er der ikke bevis for, at de højere straffe for besiddelse af skydevåben er årsagen til færre skudepisoder, vurderer forskerne samstemmigt.
- Det er ikke undersøgt systematisk, så vi ved det ikke. Det er en antagelse, han har, siger Linda Kjær Minke.
Peter Hummelgaard henviser i flere interviews til en skærpelse af straffene for besiddelse af skydevåben "under særligt skærpende omstændigheder", som trådte i kraft i 2017. Det skete efter en ophedet bandekonflikt i København.
Siden da har antallet af skudepisoder relateret til rocker- og bandekonflikter rigtigt nok været faldende - ikke støt faldende, men dog faldende.
Ser man længere tilbage end 2017, står det dog også klart, at niveauet i 2022 ikke var lavere end i 2014 og 2015 - altså langt før, at de skærpede straffe trådte i kraft, pointerer David Sausdal.
- Også før 2017 kan man finde fald og stigninger i bandekriminaliteten og konfliktniveauet. Noget kan tyde på, at der er sket noget fra år 2017, men man kan ikke direkte forbinde det med strafskærpelser, siger David Sausdal.
Både David Sausdal og Linda Kjær Minke understreger, at det ikke kan udelukkes, at strafskærpelserne kan have haft en effekt. Det er bare ikke bevist, og de tvivler begge på det.
Justitsministeren "anerkender ikke", at sammenhængen mellem faldet i skydevåben og strafskærpelsen fra 2017 er en antagelse.
- Vi kan konkret se, at det har fået dem til at lade være med at skyde. Det er også det, der er Rigspolitiets vurdering - det læner jeg mig op ad, siger han.
Justitsministeren henviser til et "serviceeftersyn" af tidligere bandepakker, som Kriminalforsorgen, Rigspolitiet og Rigsadvokaten har lavet. Det er en afrapportering fra de tre myndigheder, hvor de overordnet giver deres syn på, hvordan tiltag i tidligere bandepakker har virket.
Men den dokumentation overbeviser langt fra forskerne. De vurderer, at der er tale om anekdotiske vurderinger og ikke en bevist årsagssammenhæng.
- At tage det som et bevis på, at lovgivningen har haft den her positive effekt i forhold til at få mindsket bandekriminaliteten og brugen af skydevåben, det er at strække den, siger David Sausdal.
For justitsministeren er vurderingen fra myndighederne dog "rigeligt evidens".
- Jeg tager det som et udtryk for, at der er nogle forskere, der lever i en forskerverden. Politiet og i øvrigt mig selv lever i den virkelige verden, hvor vi skal forholde os til, at vi har haft mere end 66 knivoverfald i løbet af meget få måneder, siger han.
- Her og nu, når vi har brug for at reagere, må vi se både på tallene og ikke mindst læne os op ad, hvad Rigspolitiet vurderer, siger han.
Der er rigtig meget forskning, og de forskere, der udlægger den her, siger, at hvis man ville kigge på den, så er det noget helt andet, man skal gøre end at hæve straffen?
- Jeg tror, det har været klogt, at vi i Danmark har ført en meget hård og kontant kurs overfor rocker- og bandegrupperinger, og det agter den her regering at blive ved med, siger ministeren.
Ministeren understreger, at strafskærpelser ikke er det eneste initiativ, regeringen gerne vil søsætte.
Tvivl om knivstikkeriers relation til bander
David Sausdal og Linda Kjær Minke påpeger desuden, at det er uklart, om de seneste måneders knivoverfald overhovedet har noget med deciderede bander at gøre.
Københavns Politi vurderede i begyndelsen af marts, at hændelserne havde rod i et opgør mellem to ungdomsgrupper med tilknytning til det kriminelle miljø på Nørrebro og i Nordvest.
Der har også været flere episoder i Aalborg, hvor politiet heller ikke vurderer, at der er tale om banderelaterede konflikter, men derimod "kriminelle grupperinger". Til forskel for bander er "kriminelle grupperinger" mere løst strukturerede i opbygning.
Endelig har der været flere episoder, hvor politiets vurdering har været, at der sandsynligvis var tale om isolerede hændelser. Det gælder blandt andet et meget omtalt knivstikkeri i Høje Taastrup 6. marts, hvor to teenagere mistede livet.
Det bør først undersøges grundigt, hvad årsagen til knivoverfaldene er, og hvem der begår dem, før politikerne begynder at foreslå løsninger, påpeger både Lina Kjær Minke og David Sausdal.
- Når vi ikke ved præcist, hvorfor de går med kniv, og hvem de er, så er det også svært at give den medicin, der er brug for, siger David Sausdal.
Peter Hummelgaard henviser til, at nogle af de ungdomsgrupperinger, der har været sat i forbindelse med knivstikkerierne, også har tilknytning til mere etablerede bander. Derudover er han tilbageholdende med at udtale sig om de igangværende efterforskninger, siger han.
- Jeg lader det være op til politiet stadig at efterforske de mange knivoverfald, der har været. Jeg tror ikke, det er gavnligt for noget, at jeg udtaler mig om det.
Du udtaler dig jo om, at det er banderne, der begår knivoverfald?
- Nej, jeg knytter mig op af det, der er Rigspolitiets også formelle vurdering, nemlig at strafskærpelserne for så vidt angår skydevåben har fået personer i bandemiljøet til at ændre adfærd, så der bliver brugt andre typer våben, siger justitsministeren.