Det bliver en hurtig omgang, når en kommission skal undersøge, om tingene foregik efter bogen, da fem medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste i 2020 blev sendt hjem.
For kommissionen skal færdiggøre sit arbejde på bare et halvt år. Det skriver regeringen i et udkast til et lovforslag om kommissionen, som i dag er blevet sendt i høring.
Tidligere har selv de hurtigtarbejdende kommissioner brugt mere end et år på arbejdet.
Kommissionen skal undersøge, om der blev "varetaget usaglige hensyn", da daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) i 2020 sendte de fem medarbejdere hjem efter en opsigtsvækkende kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Tilsynet kritiserede blandt andet Forsvarets Efterretningstjeneste for flere gange at have givet forkerte oplysninger til tilsynet og for ulovligt at have indhentet og videregivet oplysninger om danskere.
En anden kommission frikendte dog senere alle de fem hjemsendte medarbejdere.
Ikke grundigt nok
Nu skal hjemsendelsen af medarbejderne altså undersøges. Men at der kun er afsat et halvt år til undersøgelsen er ifølge De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, "uhyggeligt kort tid".
- Tidligere har vi haft granskningskommissioner, som har været nedsat på et år, og det har været det absolut korteste, man kunne bede om, for at få noget undersøgt i dybden.
- Når der kun er afsat seks måneder, kan jeg godt være bekymret for, at det ikke bliver muligt at komme til bunds i en undersøgelse af, hvad der rent faktisk skete, dengang de her medarbejdere blev hjemsendt, siger hun.
En af de hjemsendte medarbejdere var chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen. Han blev senere - i september 2022 - tiltalt for at lække hemmelige oplysninger, mens han var hjemsendt.
Forhold, der har med straffesagen mod Lars Findsen at gøre, skal dog ikke undersøges i kommissionen.
Regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, som danner udgangspunkt for kommissionen, at det først kan komme på tale, efter straffesagen er afsluttet.
- I respekt for den verserende straffesag vil regeringen, når sagen er afsluttet, tage stilling til behovet for en yderligere undersøgelseskommission og drøfte det med Folketinget, lyder det i regeringsgrundlaget.
Skjult undersøgelse
I Enhedslisten bekymrer det retsordfører Rosa Lund, at det kun er hjemsendelserne af de fem medarbejdere, der skal undersøges.
Og så er hun bekymret for, at sagen i for høj grad kan blive henlagt i mørke. For kommissionen skal i høj grad arbejde udenfor offentlighedens søgelys, fordi der er tale om sager om en efterretningstjeneste.
Derfor bliver kommissionens endelige beretning også kun offentligt tilgængelig "i en form, som ikke indeholder informationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller tredjemand", som det hedder i lovforslaget.
- Jeg kan være bekymret for, at flere ting bliver hemmeligholdt og mørklagt, og at vi ikke får en egentlig kommissionsundersøgelse, siger hun.
De Konservatives Mai Mercado mener ikke, det giver mening at vente med at undersøge Lars Findsen-sagen til efter en retssag.
- Jeg synes, det ville være naturligt at få undersøgt det hele på en gang, hvor man kunne sikre sig, at man lige præcis fik afhørt alle dem, det her vedrører, siger hun.
En af de ting, der ikke er med i undersøgelsen, selvom flere partier ellers har foreslået det, er sagen om den fængslede Ahmed Samsam, der ifølge DR's oplysninger var ansat af Forsvarets Efterretningstjeneste og PET under rejser til Syrien, som han senere er blevet dømt for at have foretaget.
Den sag kan du høre meget mere om i DR's podcast 'Mørklagt - Agent Samsam':