Hjemsendelse af FE-medarbejdere kom bag på spiontilsyn

Pressemeddelelse om kritisable forhold i FE blev fremskyndet af forsvarsministeren, siger tilsynsformand.

Tilsynet har konkluderet, at der i dele af fe hersker en uhensigtsmæssig kultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter bliver forsøgt skrinlagt. Billedet viser, Stine Berner, Thomas Lund-Sørensen, Lars Findsen og Søren Hove ved et pressemøde i 2019 om den årlige trusselsvurdering. (arkiv) (Foto: © Ida Guldbæk Arentsen, Scanpix)

Formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), Michael Kistrup, siger i et interview med Politiken, at spionsagen har taget en mere dramatisk drejning, end tilsynet havde forventet.

- Reaktionen er kommet bag på mig. Jeg kan ikke tale på vegne af de øvrige medlemmer af tilsynet, men jeg kan sige, at det har udviklet sig mere alvorligt, end jeg havde regnet med, siger han i sit første interview om sagen til Politiken.

- Vi har slet ikke haft overvejelser om, at nogen skulle hjemsendes. Det har vi overladt til ministeren. Vi tænkte, at et eller andet ville der nok ske. Men det ligger uden for vores mandat.

'I skal ikke vente for min skyld'

Sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) begyndte med en opsigtsvækkende pressemeddelelse fra spiontilsynet 24. august.

I pressemeddelelsen beskrev tilsynet en lang række kritisable forhold i FE. Den var baseret på en rapport på fire ringbind fra spiontilsynet og på informationer fra en eller flere whistleblowere.

Rapporten førte til, at flere ledende og tidligere ledende medarbejdere i FE er fritaget for tjeneste.

Kistrup oplyser til Politiken, at tilsynet 21. august fremsendte sit udkast til en pressemeddelelse og varslede regeringen, at man ville udsende den en uge senere.

Ministeriet havde ingen indvendinger mod indholdet, og allerede mandag kom den så ud, kort efter at ministeren havde oplyst om hjemsendelsen af tre FE-chefer.

- Vi gav dem en frist på en uge, men et par dage efter, at vi havde oversendt vores undersøgelse, var meldingen fra ministeren, at tilsynet ikke behøvede at vente med at offentliggøre pressemeddelelsen.

- Ordene var, som jeg husker dem "I skal ikke vente for min skyld". Det giver måske meget god mening, da det giver en bedre forklaring på de tiltag, ministeren havde besluttet, siger Kistrup til Politiken.

I et svar til Folketinget torsdag undlader forsvarsminister Trine Bramsen (S) at svare direkte på, om hun har godkendt den pressemeddelelse, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) udsendte i august.

Den indeholdt hårde anklager om ulovligheder begået af efterretningstjenesten.

Hun bliver spurgt til, om hun har godkendt pressemeddelelsen, men undlader at svare præcist.

- Pressemeddelelsen er udsendt af det uafhængige tilsyn. Ikke af mig, skriver Trine Bramsen i et svar.

Det skal ses i lyset af, at hun svarer klart nej på spørgsmål om, hvorvidt ministeriet har blandet sig i en hemmeligstemplet rapport.

/ritzau/

Tilsynets kritik:

  • Forsvarets Efterretningstjeneste har flere gange tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger.

  • Der er risiko for, at der uberettiget kan indhentes oplysninger om danskere.

  • Det tyder på, at Forsvarets Efterretningstjenestes ledelse har undladt at følge op på eller undersøge tegn på spionage på Forsvarsministeriets område.

  • Der hersker i Forsvarets Efterretningstjenestes ledelse og dele af tjenesten en uhensigtsmæssig kultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter bliver forsøgt skrinlagt.

  • Der er tegn på, at Forsvarets Efterretningstjeneste har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.

  • Forsvarets Efterretningstjeneste har uberettiget behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet.

  • Kilde: Tilsynet med Efterretningstjenesterne