De sidste afhøringer - og genafhøringer - i Minkkommissionen er nu afsluttet.
Kommissionen har til opgave at kulegrave, hvad der skete i de afgørende uger, dage og timer, hvor regeringen besluttede at aflive alle danske mink.
Det var der ikke lovhjemmel til, og derfor skal kommissionen nu finde ud af, hvem der var ansvarlig for, at det alligevel skete.
Nu har kommissionen så trukket sig tilbage for at skrive en beretning over sagens forløb baseret på de dokumenter, materialer og afhøringer, de har tygget sig igennem de seneste måneder. Den forventes at være færdig til juni.
Vi har spurgt to eksperter om deres bud på, hvilke centrale elementer kommissionen nu skal vurdere og give svar på i sin beretning.
Hvad vidste Mette Frederiksen?
Var statsminister Mette Frederiksen (S) klar over, at der ikke var lovhjemmel, da hun på et pressemøde den 4. november 2020 sagde, at alle mink skulle aflives?
Det skal Minkkommissionen nu vurdere i sin beretning, siger Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus på det juridiske institut på Aarhus Universitet.
- Det allermest centrale spørgsmål er, i hvor høj grad Mette Frederiksen kan siges at være ansvarlig for det eller ikke ansvarlig for det.
Ifølge ham tyder det ikke på, at pilen i sidste ende kommer til at pege på statsministeren, når sagen bliver gjort op.
- Jeg synes, alt, hvad der er kommet frem, peger i retning af, at hun rent faktisk ikke vidste, at der manglede lovhjemmel, da hun traf beslutningen, siger Jørgen Albæk Jensen.
Professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage er enig i, at der ikke er meget, som tyder på, at Mette Frederiksen vidste, at der ikke var hjemmel i loven.
Men det betyder ikke, at det bliver helt problemfrit for statsministeren, påpeger han.
- Det er selvfølgelig et problem for statsministeren, at hun stiller sig op på et pressemøde og melder ud, at alle mink skal aflives, når det ikke er lovligt at gøre det, og hun ikke har hjemmel til at gøre det.
For der er mange steder i forløbet, hvor Mette Frederiksen har spillet en rolle, og det skal kommissionen nu vurdere alvoren af.
- Det centrale i sagen for statsministerens vedkommende er hendes ledelse af Koordinationsudvalget møde, hendes udmeldinger på pressemødet dagen efter, og så hendes opkald til minkavlernes formand, siger Frederik Waage.
Er ministeransvarlighedsloven blevet brudt?
I november 2020 valgte daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) at trække sig som minister efter hård kritik af sin håndtering af minkskandalen.
Men selvom én minister allerede er trådt tilbage som følge af sagen, så kan forløbet altså stadigvæk godt få konsekvenser for Mette Frederiksen, siger Frederik Waage.
- Hvis man medvirker til en beslutning, så kan man også blive ansvarlig for den, understreger han og henviser til ministeransvarlighedslovens paragraf 4.
Og lige netop spørgsmålet om, hvorvidt ministeransvarlighedsloven er blevet brudt, bliver også et helt centralt punkt i kommissionens vurderinger, siger Jørgen Albæk Jensen.
- Jeg tror, det er meget svært at komme uden om, at Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen (Statsministeriets departementschef, red.), og i det hele taget Statsministeriet, i realiteten også har været med til at træffe de her beslutninger, siger han.
En minister kan også blive straffet, hvis vedkommende har handlet med forsæt eller groft uagtsomt i strid med loven.
I den her sag vil det være, om en minister har handlet velvidende om, at der ikke var lovhjemmel til at slå alle mink ned, eller om der blev handlet på trods af 'indlysende fare'.
- Kommissionen skal undersøge, om statsministeren har handlet groft uagtsomt på det møde i regeringens koordinationsudvalg, og om hun burde have stoppet aflivningen af alle mink uden hjemmel tidligere, siger Frederik Waage.
For der er ikke meget, som tyder på, at statsministeren var opmærksom på, at det var en ulovlig ordre, at alle mink skulle aflives.
- Alle, der er blevet spurgt, har forklaret rimeligt samstemmende, at man slet ikke drøftede spørgsmålet om hjemmel på Koordinationsudvalgets møde. Man drøftede det politiske i det, altså om det var nødvendigt eller ej at aflive minkene, siger Jørgen Albæk Jensen.
Hvis Minkkommissionen vurderer, at Mette Frederiksen har handlet groft uagtsomt og dermed brudt ministeransvarlighedsloven, så er der belæg for at rejse en rigsretssag mod statsministeren.
Men om det sker er svært at vurdere, mener Jørgen Albæk Jensen.
- Det er jo egentligt lidt et spørgmål om, hvor meget ministeren har kvajet sig uden at være klar over, at man har kvajet sig, siger han og fortsætter:
- Det var måske mere nærliggende at rejse en rigsretssag mod Mogens Jensen end mod Mette Frederiksen. Men det tror jeg så ikke, man vil gøre, alene af den grund at han allerede er gået af som minister. Så har det ligesom haft de konsekvenser, den slags nu engang har, siger han.
Har embedsværket levet op til sin pligt?
Meget tyder på, at embedsværkets rolle også kommer i fokus i Minkkommissionens kommende beretning, vurderer begge eksperter.
- Der er et alvorligt problem hos de embedsmænd, som har vidst, at man handlede uden hjemmel i flere dage, og hvor man samtidigt har kunnet konstatere, at der er meldt ud fra ministre, at alle mink skal aflives, over flere omgange, siger Frederik Waage.
Han peger på, at det særligt er den øverste ansvarlige i embedsværket - altså departementschefen - der i sidste ende har ansvaret for at leve op til sine forpligtelser.
Og i denne forbindelse er der tale om at orientere sin minister om de gældende regler forud for en beslutningstagen på det omtalte koordinationudvalgsmøde.
- Problemet ligger hos departementschefen. Først og fremmest hos Fødevareministeriets departementschef, og i et vist omfang også hos de øvrige ministeriers depertementschefer, som ikke formår at få aflivningen af alle danske mink stoppet, selv om der er kendskab til - over det hele i centraladministrationen - at man ikke har det hjemmelsgrundlag, understreger Frederik Waage.
Også Jørgen Albæk Jensen peger på Fødevareministeriets departemenchef, Henrik Studsgaard, som en helt central nøglefigur i forløbet.
- Hvis Minkkommissionen konkluderer, at Henrik Studsgaard godt vidste, at der manglede hjemmel, men ikke fik fortalt Mogens Jensen det på en måde, så han forstod det, så har han altså ikke opfyldt sine forpligtelser som departementschef, siger han.
Hvis man som embedsmand ikke lever op til sine forpligtelser, så kan det blandt andet få konsekvenser for ens ansættelse.