- Det her er hamrende skævt. Det betyder sådan set, at vi er med til at betale skattelettelserne for dem, der har nok i forvejen. Det er ikke rimeligt.
Sådan siger formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen om regeringens 2025-plan, hvori det bliver foreslået at fortsætte den lavere regulering af overførselsindkomsterne, der blev vedtaget med skattereformen i 2012 under den forhenværende socialdemokratisk ledede regering.
Det vil skabe større ulighed i samfundet, og det er ifølge Thorkild Olesen hverken gavnligt eller retfærdigt.
Med ordningen vil overførselsindkomsterne fortsat blive mindre værd hvert år, hvis man sammenligner med lønudviklingen i resten af samfundet.
Helt konkret betyder det, at den almindelige lønmodtager med årene får råd til flere liter mælk sammenlignet med i dag, mens en person på overførselsindkomst kun har råd til det samme antal liter – og dermed stiger uligheden.
Det skyldes altså den lavere regulering af overførselsindkomsterne sammenlignet med lønnen for danskere i arbejde.
Arbejdsmarkedet ikke rummeligt nok
Ifølge regeringen øger ordningen incitamentet til at tage et arbejde, men det argument kan ifølge Thorkild Olesen ikke stå alene.
- Det kræver, at der er arbejde at finde. Kun 43 procent af mennesker med handicap er i beskæftigelse i dag, og det er et udtryk for, at der ikke er det rummelige arbejdsmarked, der skal være. Det løser ikke noget bare at slå os på pengepungen, siger Thorkild Olesen.
Han foreslår i stedet, at regeringen bruger ressourcerne på at skabe incitamenter for virksomhederne til at ansætte handicappede.
Regeringen lægger op til at forlænge den nuværende ordning med to år, altså til og med 2025.