Lige siden den nye regering blev præsenteret, har vi talt meget om helligdage.
Nærmere specifikt om store bededag, der efter regeringens planer om at afskaffe den, i den grad er gået fra at handle om varme hveder til at blive en varm kartoffel rent politisk.
For hvad betyder det, hvis der bliver afskaffet en helligdag, og der så er én arbejdsdag mere i løbet af året? Skal man kunne se det på sin lønseddel i form af en højere løn? Kommer der en kompensation? Og hvem skal i så fald betale de ekstra penge?
Det er nogle af de ting, fagforbundet HK Danmark mangler svar på.
- Vi står tilbage med rigtig mange spørgsmål, og det viser jo bare, hvor stort et problem det er, når regeringen går ind og blander sig, siger Anja C. Jensen, der er forbundsformand for HK Danmark.
Hun mener, at regeringen med sine planer om at afskaffe en helligdag blander sig unødigt i den danske model.
- Det er meget underligt, at en dansk regering begynder at stikke fingrene i løn og arbejdstid.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser kritikken.
- Det er jo en politisk beslutning, om man vil have ni, otte eller ingen helligdage i vores land. Vi synes, det er balanceret at sige, at i en tid, hvor vi har brug for ekstraordinær finansiering, så konverterer vi en helligdag til en almindelig arbejdsdag.
- Regeringens forslag er, at helligdagen bliver en arbejdsdag, ligesom rigtig mange andre arbejdsdage i løbet af året, hvor man får løn for at gå på arbejde, og hvor ens arbejdsgiver selvfølgelig er den, der betaler den, lyder det fra ministeren.
Lønmodtagerene taber
Den forklaring køber HK's forbundsformand dog ikke.
- At arbejdsgiver skal betale løn for de timer, der bliver arbejdet, er jo en ting, som vi ser som værende ret naturligt. Men at fjerne en helligdag er noget helt andet. For eksempel er store bededag skrevet ind i rigtig mange overenskomster, siger Anja C. Jensen.
Derfor kan regeringens planer i sidste ende gå ud over lønmodtagerne, lyder det fra HK Danmark.
- Det er jo rigtigt, hvis vi taler om kirkelige handlinger eller om helligdage, så er det politik, og noget regeringen eller Folketinget kan beslutte. Men når noget ligger i overenskomster, så bliver det overenskomststof og en ret, som lønmodtagere har betalt for ved overenskomstbordet. Og den mister vi så lige pludselig, uden vi på nogen måde bliver inddraget.
Ministeren fastholder dog, at der ikke er tale om, at regeringen blander sig i spørgsmål om overenskomster ved at lave en helligdag om til en hverdag.
- Jeg synes, det er fair at sige, at når man går på arbejde, så får man løn betalt af sin arbejdsgiver på den her arbejdsdag ligesom alle andre arbejdsdage.
Så det er ikke at blande sig i det danske arbejdsmarked?
- Nej, vi synes, det er helt naturligt at sige, at når folk går på arbejde, så får de løn for det, betalt af deres arbejdsgiver, lyder det fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Hvad med lønnen?
Men hvordan skal udbetalingen af lønnen rent faktisk foregå? For også det er ubesvaret, mener forbundsformanden for HK Anja C. Jensen. Særligt hvis man er månedslønnet.
- Hvis de månedslønnede lige pludselig skal arbejde en dag mere om månden. Forestiller ministeren sig så, at alle månedslønninger skal skrues op?
Til det svarer ministeren:
- Den helt konkrete model kommer vi med, når lovforslaget ligger. Men ja, det er både den ene og den anden slags ansættelse, der selvfølgelig skal have løn for det arbejde, man lægger.
Så alle får mere i løn?
- Alle får betaling for det arbejde, man lægger, hvis man arbejder på den her dag i fremtiden, siger Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Tilbage i december melddelte ministeren, at der vil være en kompensation til dem, der skal arbejde på den helligdag, som regeringen vil afskaffe.
Du har tidligere sagt, at hvis man skal arbejde på den her tidligere helligdag, så vil man få en kompensation. Er det en kompensation at få løn for sit arbejde?
- Ja, det er at få løn for sit arbejde.
Tidligere fik de personer, der arbejdede på en helligdag, som store bededag, kompensation i form af tillæg. Frafalder den kompensation nu?
- Når vi går ind og laver en helligdag om til en almindelig arbejdsdag, så bliver det aflønnet som for en almindelig arbejdsdag, lyder det fra ministeren.
Svære overenskomstforhandlinger
Regeringens kommende lovforslag om at afskaffe en helligdag for blandt andet at frigive flere ressourcer til forsvaret, sker samtidigt med det, som flere kalder de sværeste overenskomstforhandlinger nogensinde.
Og derfor mener HK Danmark også, at regeringens planer kommer på et rigtig dårligt tidspunkt.
- Det er i forvejen meget svære forhandlinger, og vi har på ingen måde lyst til, at det her bliver sværere, siger Anja C. Jensen.
På et pressemøde onsdag udtrykte topforhandler for lønmodtagerne, Dansk Metals formand, Claus Jensen, også en stærk utilfredhed med regeringens planer.
- Vi har konstateret, at det er et klokkeklart brud med den armslængde, som burde være til den danske aftalemodel.
- Nu går man ind fra regeringen fuldstændig uprovokeret ensidigt og fjerner en helligdag. Det er et utidigt indgreb, lød det fra Claus Jensen på pressemødet.
Helt anderledes forstår virksomhedernes topforhandler, Dansk Industris direktør, Lars Sandahl, sagen.
- Faktum er, at det her er en politisk beslutning, som vi ikke har nogen indflydelse på i overenskomstforhandlingerne, lød det fra Lars Sandahl Sørensen på pressemødet.
Han understreger dog samtidigt, at det ikke er et forslag, som Dansk Industri har været med til at foreslå den nye regering.