Gade stopper som Venstres gruppeformand

Søren Gade stopper som V-gruppeformand i forbindelse med regeringens ministerrokade, oplyser han.

Venstres gruppeformand, Søren Gade, oplyser i en sms til TV2 News, at han forventer, at Venstre skal vælge ny gruppeformand i morgen, torsdag.

Gade har tidligere meddelt, at han vil forsøge at blive valgt til Europa-Parlamentet, og derfor stopper som gruppeformand senest i forbindelse med Venstres sommergruppemøde.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gennemfører en ministerrokade i dag, efter at både uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har meddelt, at de stopper.

/ritzau/