Forsvaret skal have bedre mulighed for at holde øje med, om fremmede magter krænker Danmarks territorier i Nordatlanten og Arktis.
Det er formålet med en ny aftale mellem regeringen og et politisk flertal om at sende militært overvågningsudstyr for over en milliard kroner til Grønland og Færøerne.
- Der er behov for, at forsvaret får nye kapaciteter, så vi bedre kan holde øje med Arktis og Nordatlanten. Hvad der sejler og flyver, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).
Der er tale om en merbevilling på halvanden milliarder kroner fra forsvarsforliget for 2018-2023, hvor forligskredsen nu er blevet enig om, hvad pengene skal gå til.
De største poster i 'Arktis-kapacitetspakke' omfatter langrækkende droner for 750 millioner kroner, mindre droner for 60 millioner kroner og 390 millioner kroner til luftvarslingsradar på Færøerne.
- Det handler om rigsfællesskabets sikkerhed. Og det handler om, at vi skal løfte vores ansvar. Det er det, som denne pakke til 1,5 milliarder kroner handler om. Samtidig giver den også et stort løft til det civile beredskab, redningsopgaver, miljø- og klimaovervågning, siger Trine Bramsen.
Med den øgede overvågning efterkommer regeringen og aftalepartierne et ønske fra Danmarks allierede.
Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilleholdt mener, at Danmark med aftalen tager sit forsvars- og sikkerhedspolitiske ansvar seriøst.
- Der har været kritik af, at vi på en række områder ikke lever op til vores Nato-styrkemål. Og derfor er det vigtigt for os, at de indkøb, der foretages, de leverer i forhold til Natos styrkemål, siger han.
Unge grønlændere skal i trøjen
Udover det militære overvågningsudstyr er partierne også blevet enige om blandt andet at at afsætte 50 millioner kroner til at oprette en forsvarsuddannelse i Grønland.
Af aftaleteksten fremgår det, at der er tale om en uddannelse med værnepligtslignede forhold i Grønland, som oprettes i samarbejde med det grønlandske selvstyre.
For Dansk Folkeparti har det været vigtigt, at Grønland kommer til at spille en større rolle i sikkerhedsindsatsen i Arktis, fortæller forsvarsordfører Søren Espersen.
- Jeg er meget optaget af, at der nu bliver åbnet for et egentligt grønlandsk engangement i form af en forsvarsuddannelse, hvor unge grønlændere kan komme ind og få et værnepligtsforløb, som gør, at de senere, hvis de har lyst, kan fortsætte i den danske hær, flyvevåbnet eller flåden.
- Jeg tror, det bliver en succes, siger han.
Den globale opvarmning åbner i stigende grad for nye sejlruter i det arktiske område og giver samtidig adgang til råstoffer or ressourcer.
Det har øget stormagternes interesser området. Ikke mindst 'en stigende russisk aktivitet og militær opbygning i området', som der står i aftaletaksten.
Overvågning skal gavne civilsamfundet
For De Radikale har det samtidig været vigtigt at alle investeringerne i overvågning kan bruges både militært og civilt til beredskabet.
Rammeaftalen skal således også styrke Forsvarets evne til at støtte civilsamfundet i form af redningsoperationer, beredskabsopgaver, miljøovervågning, fiskerikontrol, klimaovervågning og -forskning.
- Det gælder dronerne, uddannelsen og radaren, fordi det handler om overvågning. Derfor har vi været optaget af, at vi også kan bruge de data, vi kan få ned, i vores beredskab.
- Det er godt, fordi der er mere transport og aktivitet i området, men det sender også et signal om, at vi ønsker fortsat afspænding i området. Og det vi gør her er helt proportionalt i forhold til det, russerne har gang i deroppe, siger forsvarsordfører Martin Lidegaard.
Partierne er desuden blevet enige om at afsætte midler til renovering af den frostskadede landingsbane i Kangerlussuaq, som Forsvaret bruger.
Desuden fremgår det af aftalen, at Forsvaret vil styrke sit samarbejde med Air Greenland om redningstjeneste og transportopgaver og blandt andet benytte et fly fra selskabet.