Forstå skattesagen: Lækager, afhøringer og et hemmeligt brev

Skattesagskommissionen fremlægger sin endelige beretning. Fhv. departementschef får kritik.

Tidligere rådgiver for skatteminister Troels Lund Poulsen (V) Peter Arnfeldt er stadig sigtet for lækage og lækageforsøg i forbindele med sagen om Thorning-parrets skattesag. (© Scanpix)

Tre år med lækager afhøringer af 46 vidner, et hemmeligt brev og statsministerparrets fortrolige skatteoplysninger.

Det er ingredienserne i Skattesagskommissionen, som siden december 2011 har arbejdet for at undersøge:

1) Om der blev forsøgt magtmisbrug i forbindelse med afgørelsen af, hvor vidt statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand Stephen Kinnock er fuldt skattepligtig i Danmark eller ej. Har daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V), hans særlige rådgiver Peter Arnfeldt, forhenværende departementschef i Skatteministeriet Peter Loft eller andre forsøgt at påvirke afgørelsen af sagen.

2) Hvem lækkede parrets fortrolige skatteoplysninger til pressen?

På de tre år, der nu næsten er gået, siden kommissionen blev nedsat, har skattesagen udviklet sig og fremstår for de uindviede temmelig indviklet.

Her er et overblik over sagen på dagen, hvor Skattesagskommissionen fremlægger sin endelige beretning.

Kommissionen blev nedsat af daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i slutningen af 2011, og den begyndte de første afhøringer i august 2012.

2009-2012 Sådan startede det

Sagen om Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnocks skatteforhold startede tilbage i 2009, hvor parret blev anklaget for at spekulere i ikke at betale skat.

Spørgsmålet var, om Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, var i Danmark mere end 180 dage om året.

Han arbejdede i Schweiz, og der var derfor tvivl om, hvorvidt han havde pligt til at betale skat i Danmark eller ej. Parret blev i sommeren 2011 frifundet for beskyldningerne.

6. september 2012 kom det frem, at Københavns Politi sigter Peter Arnfeldt for at have lækket fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold til Ekstra Bladet og BT.

Samme dag bad Arnfeldts advokat politiet om at droppe sigtelsen - en sag han forgæves siden har kæmpet. Arnfeldt er stadig sigtet.

I juni 2010 skriver BT, at Thornings mand Kinnock BT skriver, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark. Han arbejder, bor og betaler skat i Schweiz, men opholder sig i ferier og de fleste weekender hos familien i Danmark. Ekperter mener, han derfor er skattepligtig. Men parrets skattebetalinger er i orden, afgøres det i september samme år.

Homorygter

Som en udløber af sagen, gik Helle Thorning-Schmidt 25. august 2012 meget opsigtsvækkende ud og afviste rygtet om, at hendes mand, Stephen Kinnock skulle være homoseksuel.

Det er parrets egen revisor, Frode Holm, der skulle have udspredt rygtet om, at Stephen Kinnock er biseksuel eller bøsse.

Helle Thorning-Schmidt modtog angiveligt et brev med oplysninger om et bilag med en gengivelse af udtalelser fra Frode Holm på et møde om skattesagen.

2013 Et hemmeligt brev sendt fra Jylland

Et såkaldt hemmeligt brev fra en anonym afsender stjæler fokus i september-oktober 2013.

Torsdag 19. september 2013 modtager Skattesagskommissionen et brev på kommissionens adresse i Viborg.

Der står ikke nogen afsender på brevet, som består af tre A4-sider skrevet på maskine. Kun bisidderne til kommissionens 46 vidner får i første omgang lov til at se brevet. Siden får også vidnerne lov til at læse det.

Ifølge Berlingske, der også har set brevet, hævder afsenderen at være ansat på et advokatkontor i provinsen.

Den anonyme afsender skriver, at politikere fra Venstre har løjet for kommissionen, når de har forklaret, at de ikke har interesseret sig for Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag, eller forsøgt at påvirke den. Brevet nævner ikke navne på politikere og indeholder ikke dokumentation for påstanden.

Det hemmelige brev har fået Skattesagskommissionen til at udsætte de sidste afhøringer - de skulle have været afsluttet i slutningen af september, men er nu udsat til november.

Den anonyme afsender har dog stadig ikke meldt sig til Skattesagskommissionen, og hvis det ikke sker, så er oplysningerne i brevet uden værdi slå kommissionsformand Lars E. Andersen fast.

I juni 2010 skriver BT, at Thornings mand Kinnock BT skriver, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark. Han arbejder, bor og betaler skat i Schweiz, men opholder sig i ferier og de fleste weekender hos familien i Danmark. Ekperter mener, han derfor er skattepligtig. Men parrets skattebetalinger er i orden, afgøres det i september samme år.

Forfatteren bag det anonyme brev truer med at stå frem, "hvis ikke sandheden kommer frem for Skattesagskommissionen". Kommissionen anmelder lækagen til politiet, som også forsøger at finde ud af, hvem der skrev brevet.

2013 - Allersidste afhøringer genoptages efter hemmeligt brev

Skattesagskommissionen annoncerer, at de vil genoptage afhøringerne 4. november. Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og spindoktor Peter Arnfeldt er blandt andet blevet indkaldt igen.

18. december 2013 er sidste afhøringsdag, hvor Peter Loft Troels Lund Poulsen bliver genafhørt. Knap 16 måneder er der gået, siden Skattesagskommissionen tog hul på sine afhøringer.

Peter Loft afviser pure, at han eller andre topembedsmænd forsøgte at slette dokumenter i Thorning-parrets skattesag, som Ombudsmanden skulle have haft.

At Troels Lund Poulsen, mens Thorning-parrets skattesag blev behandlet, begyndte at interessere sig for en række lignende sager og domme, var helt naturligt, eftersom han som minister havde tilsynspligt, siger han i vidneskranken.

Han afviser, at han talte med andre end sin særlige rådgiver om rygterne om Stephen Kinnocks seksualitet.

Efter afhøringerne skal kommissionen skrive sin beretning, der i første omgang ventes offentliggjort september 2014.

En opgørelse fra Justitsministeriet viser, at kommissionen foreløbig har kostet 19. millioner kroner. Kommissionerne kører uden fast budget og betales via Justitsministeriet.

ARKIVVIDEO december 2013 Troels Lund: Mistanken vil klæbe til mig resten af mit liv. Klik på play.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:52b3f585a11f9d168c778750

2014 - Beretning på 1.700 sider offentliggøres

Kommissionen afleverer 3. november 2014 den 1.700 sider lange beretning til Justitsministeriet.

Beretningen, som DR Nyheder er i besiddelse af, indeholder hård kritik af den tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft.

Her kritiserer kommissionen, at Peter Loft fulgte skattesagen "for tæt", og at han "burde have handlet anderledes". De mener dog ikke, at det skal have konsekvenser for ham, da han handlede uagtsomt.

Samtidig er der ikke lagt op til, at nogen skal drages til ansvar for at forsøge at påvirke afgørelsen i Thorning-parret skattesag.

VIDEO Peter Loft: Jeg blandede mig ikke i skatteafgørelsen. Klik på play.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:545735a06187a21398332e41

Læk, læk, læk, læk

Paradoksalt nok har Skattesagskommissionen, der altså blandt andet har undersøgt en lækage, selv anmeldt fire læk af fortrolige oplysninger.

Første gang i oktober 2012, hvor materiale fra Skattesagskommissionens undersøgelser bliver lækket til pressen. Siden i maj 2013, også hvor materiale fra kommissionen bliver lækket.

Og senest i oktober 2013 to politianmeldelser, hvor dele af det hemmelige brev er blevet lækket til pressen, selv om bisiddere og advokater på daværende tidspunkt havde tavshedspligt om brevets indhold.

Ingen af de politianmeldte læk er dog endnu blevet opklaret.

Afhøring af 46 vidnerSiden august 2012 har man afhørt vidner i lokaler på Fremtidsvej i Gladsaxe.

Persongalleriet spænder vidt fra toppolitikere og spindoktorer over topembedsmænd til kontoransatte i Skatteministeriet og Skat København.

Blandt andet er Venstres topfolk som tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, hans efterfølger Peter Christensen og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen blevet afhørt. De har alle forklaret, at Thornings skattesag ikke var til intern drøftelse i Venstre. Og at sagen ikke interesserede dem.

Venstre-politikerne har også alle afvist, at have forsøgt at presse Skat til at omgøre statsminister Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag.

Modstridende forklaringer

Under de mange afhøringer i Skattesagskommissionen er der kommet flere modstridende forklaringer frem. Og nu skal man holde tungen lige i munden.

Blandt andet har direktør i Skat København, Erling Andersen, som behandlede Thorning-parrets skattesag, i vidneskranken forklaret, at man i Skat København oplevede et pres fra daværende skatteminister Troels Lund Poulsen i sagen.

Herudover har Erling Andersen forklaret, at han under sagsbehandlingen oplevede, at Skatteministeriets departementschef Peter Loft under pres fra Troels Lund Poulsen luftede muligheden for at forsøge at få Thorning-parrets frifindelse omgjort ved at gå til Skatterådet.

Ville blive læst med lup

Peter Loft har i sine vidneudsagn ikke lagt skjul på, at han havde interesseret sig markant for Helle Thorning-Schmidts skattesag og stillet mange spørgsmål til den ansvarlige skattemyndighed - Skat København - selvom hverken han eller andre i Skatteministeriet havde noget at gøre med selve afgørelsen.

Det forklarede den tidligere departementschef ved, at sagen langtfra blot var en almindelig sag mellem Skat og en borger. Loft vidste, at sagen uanset udfaldet ville få et hav af reaktioner og ville blive 'læst med lup' af både politiske kommentatorer og juridiske eksperter.

Derfor, forklarede Peter Loft, påtog han sig en Rasmus Modsat-rolle og stillede alle de irriterende spørgsmål, inden sagens afgørelse eventuelt ville blive offentliggjort.

ARKIVVIDEO Se eller gense da kommissionsformand Lars E. Andersen 18. december 2013 kom med sine afsluttende bemærkninger efter afhøringerne. Klik på play.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:52b1c4f0a11f9d15c4fb0062