Krise. Krig. Magtkamp.
Ordene er mange, men de dækker alle sammen over det samme. Det er en svær og brutal tid i De Radikale.
Vi taler om regeringens - ifølge mange - vigtigste støtteparti, der ligger og vipper mellem at holde med de borgerlige i den ene aftale, og regeringen og venstrefløjen i den anden.
Et parti, der fik så godt et valg sidste sommer, at antallet af radikale mandater i Folketinget blev fordoblet.
Og et parti, der siden har udnyttet den vælgeropbakning til at holde en valgtrussel over hovedet på regeringen, ikke mindst i et forsøg på at skubbe på klimaforhandlingerne og sikre et klart grønt skær på finansloven.
Både det ene og forhandlingerne om det andet står for døren. Men lige nu tager den interne uro opmærksomheden fra alt andet.
Den opstod som en del af debatten om seksuelle krænkelser, hvor De Radikale holdt den moralske fane højere end alle andre, før partiet med en eklatant fejlhåndtering af en intern og "fortrolig" sag endte med at sige farvel til Morten Østergaard som politisk leder.
Og nu handler det knap så meget om hænder på lår eller upassende opførsel som om hvem, der vidste hvor meget på hvilket tidspunkt - og hvordan det kan udnyttes i kampen om den politiske linje.
'Fuld og pinlig'
For at forstå det drama, der har udspillet sig i de sidste uger, skal vi starte med det, der er udgangspunktet: Morten Østergaards upassende opførsel.
Den er der efterhånden ikke nogen tvivl om.
- Morten Østergaard kunne blive fuld og pinlig til fester. Ikke desto mindre har jeg, ligesom andre, snakket med Morten Østergaard om det. Det var faktisk mit indtryk, at han tog opsangene til sig og ændrede adfærd, skrev hans efterfølger på lederposten, Sofie Carsten Nielsen, i et skriftligt citat til DR Nyheder torsdag.
Morten Østergaard selv har også selv beskrevet sin opførsel til fester som en "der ikke tilkommer nogen med ansvar. Og slet ikke nogen, der hævder at lede med afsæt i værdier. Faktisk slet ikke nogen" i et opslag på Facebook.
Men én ting er opførsel. En anden ting er specifikke sager om seksuelle krænkelser, og ifølge Morten Østergaard selv er han anklaget i fire af den slags.
Det var håndteringen af Lotte Rods sag - den, hvor han har indrømmet, at han for ti år siden lagde sin hånd på hendes lår - der kostede ham hans karriere. Men det er de tre andre, der har lagt kimen til balladen for hans arvtager.
I videoen herunder kan du se, hvordan hun reagerede på dem.
Vi ved, at den ene sag er foregået i 2015 og rejst af folketingsmedlem Katrine Robsøe, der på det tidspunkt var studentermedhjælper i partiet på Christiansborg.
- Jeg anmeldte det til ledelsen internt og med et klart og tydeligt ønske (...) om, at det blev behandlet fortroligt og uden inddragelse af andre end de direkte indblandede parter, skriver hun på Facebook i mandags. Her nævner hun også, at hun "kender til" en sag fra 2016.
Her skal man være opmærksom på tidspunkterne.
Katrine Robsøes opslag er lagt på mandag aften - den 12. oktober, og hun skriver, at hun allerede den 17. september fortalte Sofie Carsten Nielsen, at hun følte sig krænket af Morten Østergaard.
Det er lige efter, at Lotte Rod er stået frem med sin sag - men på et tidspunkt, hvor ingen ved, at den handler om Morten Østergaard.
Men i dagene mellem Morten Østergaards afgang og hans Facebook-opslag sidst i den forrige uge, afviser Sofie Carsten Nielsen at kende til andre sager mod Morten Østergaard end Lotte Rods.
Hun har netop holdt sin første tale som politisk leder ved Folketingets åbningsdebat den 8. oktober, da hun får spørgsmålet:
Er der andre sager på vej i den radikale folketingsgruppe?
- Jeg kender ikke til nogen, siger hun.
Samme dag som Morten Østergaards opslag ryster det radikale parti og den spritnye leder - altså fredag i sidste uge - bliver Sofie Carsten Nielsen spurgt:
Har du spurgt Morten Østergaard, om der er mere end det med Lotte Rod?
- Det er jeg nødt til at sige, at ja, det har jeg. Og jeg har ikke hørt om de her sager før.
Den skarpe læser vil bemærke, at de svar ser underlige ud, når Katrine Robsøe skriver, at hun netop har givet Sofie Carsten Nielsen besked flere uger tidligere. Sofie Carsten Nielsens forklaring: fortolighed.
- Jeg har ikke dækket over noget. Jeg har varetaget en fortrolighed, som Katrine Robsøe meget, meget udtrykkeligt bad mig om, siger hun tirsdag.
Fortrolighed eller fortielse
Og så falder der en ny bombe. Ida Auken, som lige nu er på sygeorlov fra Folketinget, men ellers også tilhører den radikale gruppe, går til tasterne på Facebook.
- Allerede fredag under pressemødet vidste jeg, at Sofie Carsten Nielsen ikke fortalte hele sandheden, skriver hun.
- For jeg har fortalt hende om en anden særdeles alvorlig sag for tre år og fire måneder siden i juni 2017. Jeg har siden erfaret, at denne sag er den ene af de tre personalesager, fortsætter opslaget med henvisning til de sager, som Morten Østergaard har fortalt om.
Kort fortalt beskylder Ida Auken Sofie Carsten Nielsen for at dække over Morten Østergaard.
Og persongalleriet, vi skal holde styr på nu, bliver større.
Sofie Carsten Nielsen er nok ny formand for De Radikale, men hun havde en udfordrer, da Morten Østergaard trak sig: Martin Lidegaard.
På nuværende tidspunkt afviser han at være kandidat længere. Men han er samlingsfiguren i den fløj af De Radikales folketingsgruppe, som synes, at Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen er lidt rigeligt agressive overfor regeringen. Her hører Ida Auken også til, og Jens Rohde, der bakker sin partifælle og fløjkammerat op.
- Hvad nu, hvis Ida Auken har ret, spørger han i endnu et Facebook-opslag, efter at Sofie Carsten Nielsen ellers blankt har afvist Ida Aukens anklager.
Jens Rohde går så langt som til at sige, at hvis Ida Auken bliver frosset ude, så går han også.
- Ingen skal stå tilbage på perronen, fordi de ikke har holdt kæft, skriver han.
Og debattrådene i de radikale fora på for eksempel Facebook har da også været ladet med kritik af Ida Auken. Men det er også værd at bemærke, at hun er den radikale profil, der sidste år trak allerflest stemmer til De Radikale.
21.723 mennesker stemte på hende. 8.955 stemte på Sofie Carsten Nielsen.
Men nu er det i De Radikale sådan, at det er folketingsmedlemmerne, der vælger den politiske leder - og Sofie Carsten Nielsen vandt 12-4 over Martin Lidegaard sidste onsdag.
Den nye politiske leder har i parantes bemærket heller ikke kunnet få fat på sit sygemeldte gruppemedlem. Til gengæld har hun fået solid opbakning fra både den radikale hovedbestyrelse og regions- og byrådsmedlemmer i den uge, der er gået.
Løse snakke om konkrete sager
Tilbage står den ene påstand overfor den anden.
Ida Auken henviser til en grim episode på Folkemødet i 2017.
- Dengang bad jeg udtrykkeligt Sofie Carsten Nielsen om at gribe ind over for Morten Østergaard. Svaret til mig fra ledelsen dengang var, at man var begyndt at mandsopdække Morten og lægge ham i seng, når han blev for beruset, skriver hun.
På den anden side lyder det fra Sofie Carsten Nielsen:
- Der er en verden til forskel på at kende til en konkret krænkelsessag og at have løse snakke om Mortens adfærd i øvrigt.
- Jeg kendte ikke til den konkrete krænkelsessag, som Ida Auken skrev om på sin Facebook-side i går, skriver Sofie Carsten Nielsen i et skriftligt svar.
Hun har også kommenteret en af debattrådene i gruppen Radikal Debat på Facebook lige så kontant.
- Jeg har aldrig hørt om mandsopdækning og at “lægge i seng” før. Er aldrig blevet præsenteret for det.
Og for nu står spørgsmålet om, hvor meget Sofie Carsten Nielsen vidste hvornår altså ubesvaret.
Dertil er det et selvstændigt spørgsmål, hvad svaret på det egentlig betyder.
Sofie Carsten Nielsens udfordrer er kritisk:
- Den vigtigste pointe er, at flere i ledelsen, herunder Sofie Carsten Nielsen, generelt vidste nok om Morten Østergaards upassende adfærd til, at der skulle have været grebet ind for lang tid siden, skriver Martin Lidegaard på Facebook.
Men han er ikke mere kritisk, end at han også kan tale om forsoning i den næste linje:
- Den ærlige erkendelse, tror jeg, er afgørende for, at vi kan genskabe vores troværdighed udadtil og tilliden indadtil.
Ingen af de 16 radikale folketingsmedlemmer eller Ida Auken har ønsket at stille op til interview eller at uddybe deres Facebook-opslag, men det er på bagtæppet af den slags digitale envejskommunikation, at de søndag skal mødes ansigt til ansigt.
Til det, de ikke selv er blege for at kalde et krisemøde.