Forslag fra regeringen: Vi skal sortere op til ti forskellige typer affald

Affaldssorteringen skal ensartes over hele landet, og det skal ske med et system, hvor affaldet deles op i ti forskellige typer.

Det mener regeringen, der kommer med forslaget som en del af en klimahandlingsplan, som skal bringe Danmarks udledning af drivhusgasser ned.

Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) skal affald sorteres på samme måde, uanset om det i hjemmet, sommerhuset, på arbejdspladsen eller i det offentlige rum.

- Det handler om, at hvis vi skal genanvende og genbruge mere, skal vi også sortere mere.

- Det, ved jeg godt, er en stor opgave at bede om. Til gengæld skal vi så sikre, at det rent faktisk nytter noget at sortere det. At det er med til at gøre en grøn forskel. For så tror jeg, at rigtig mange danskere gerne vil være med, siger hun.

Slut med forskellige systemer

Borgere sorterer i dag mellem tre og otte forskellige typer affald. For størstedelen gælder det fem til syv typer, alt efter hvilken kommune man bor i.

Det er nemlig den enkelte kommune, der bestemmer, hvordan og hvor meget affald, der sorteres.

Derudover er der også forskel på, om sortering er tilgængeligt, hvor man bor, eller om man eksempelvis skal køre til en genbrugsstation.

- Vi kan se på tværs af kommunerne, at der er utrolig stor forskel på, hvor meget vi sorterer, og hvordan vi sorterer.

- Det er lige præcis det, vi skal lave om på, så vi brænder mindre plastik af og genanvender mere, siger Lea Wermelin.

Helt konkret ønsker regeringen at sortere ti forskellige typer affald: mad, papir, pap, metal, glas, plast og restaffald. Men også fødevarekartoner, tekstil og farligt affald skal være en del af systemet.

For at gøre sorteringen nemmere i hver enkelt husstand eller virksomhed, skal det være muligt at samle nogle af fraktionerne i den samme spand og sortere dem mekanisk.

Og så skal der sættes ikoner på spandene, der tydeligt forklarer, at en æggebakke eksempelvis skal i pap-containeren. Dansk Affaldsforening og KL har udviklet de såkaldte piktogrammer og har tidligere opfordret til, at de også kommer på alle produkter, så man blot skal kigge efter et mærke, der passer til dét på affaldsspanden.

Mere genanvendelse

Den ensartede sortering af affaldet er et af flere forslag, der, som led i regeringens klimahandlingsplan, skal gøre affaldssektoren grønnere.

Lige nu vil den udlede 2,4 millioner ton CO2 i 2030, hvor målet er 0. Regeringens udspil vil barbere 0,7 millioner ton af udledningen til den tid.

Udover affaldssorteringen foreslår regeringen også at udbyde bearbejdningen af det genanvendlige affald, der kommer ud af sorteringen. Det skal være med til at sætte skub i en cirkulær proces, hvor affaldet skal blive til nye produkter i stedet for at blive brændt af som i dag.

- Det nytter ikke noget, at vi har indrettet os på den måde, at der er en god forretning i at brænde noget af, som klimamæssigt vil være langt bedre at genbruge, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Regeringen vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at investere i genanvendelsesanlæg frem for de forbrændingsanlæg, der i dag blandt andet laver affald om til fjernvarme. Der er allerede i dag en overkapacitet på anlæggene, som gør, at affald bliver importeret fra Storbritannien og brændt af i Danmark.

Det skal vi også væk fra, mener klimaministeren.

- Vi skal have en kapacitet, der stemmer med det, vi har behov for - ikke større end det.

- Vi har ikke den endelige model for, hvordan vi skal gøre det, men vi siger klart til de partier, vi skal ind og forhandle med, at vi går efter at bringe overkapaciteten ned, siger Dan Jørgensen.

'Gode takter'

Regeringens udspil bliver taget vel imod - både blandt støttepartierne, men også hos Venstre.

- Regeringen kunne godt have fokuseret mere på, at der skal udvikles de rette teknologier til sortering, så det bliver så nemt som muligt for danskerne, siger Marie Bjerre, der er bæredygtighedsordfører for Venstre.

- Men vi bakker op om at der skal sorteres mere og bedre end i dag. Det er helt nødvendigt, siger hun.

Både Radikale Venstre og SF havde dog ønsket sig en dato for et fuldstændigt stop for affaldsforbrænding.

- Regeringen tager fat på import af affald, men vi så gerne, at man sætter en slutdato for affaldsforbrænding og en afvikling af forbrændingsanlæg, siger klimaordfører Signe Munk.

I Enhedslisten mener klimaordfører Mai Villadsen til gengæld, at den største mangel i regeringens udspil er krav til producenter af emballage og lignende.

Og ifølge Marianne Thomsen, professor på Aarhus Universitet på Institut for Miljøvidenskab, er det netop dér, der er størst gevinst at hente.

- Det er rigtigt fint at sortere ensartet, men et vigtigere element i forhold til affald er forebyggelse, og det kan jeg ikke se i det her udspil, siger hun og fortsætter:

- Altså hvordan minimerer vi affaldsproduktionen? En måde kunne være at få producenterne til at designe affaldsfri produkter. Et par eksempler kunne være strømninger som for eksempel emballagefri butikker, samt vores pantordning som vi kender det for flasker. En pantordning som kunne tænkes udvidet til fx mademballage, såvel som elektronik, siger Marianne Thomsen.

Artiklen er opdateret efter pressemødet med miljøminister Lea Wermelin (S) og klima,- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.