De ansvarlige forskere for undersøgelsen af den danske deltagelse i krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak er i løbet af deres arbejde blevet overraskede over, hvor få toppolitikere der bestemmer, om Danmark skal i krig.
Det fortæller Rasmus Mariager, forskningsleder for krigsudredningen.
- Jeg er blevet overrasket over omfanget af de her beslutninger. Jeg er overrasket over, hvor få principielle overvejelser, man gør sig - både fra regeringen og oppositionen. Og hvor langt ind i forhandlingerne man er, før man tager den i Det Udenrigspolitiske Nævn. Og hvor få kritiske spørgsmål, der bliver stillet i Det Udenrigspolitiske Nævn, sagde han på pressemødet, hvor udredningen blev præsenteret.
- Og så er jeg overrasket over, hvor få mennesker der reelt afgør, om Danmark går i krig. Det er statsministeren, udenrigsministeren og deres centrale embedsmænd – i dialog med amerikanske aktører. Og det er sådan, det er.
Efter amerikansk ønske
Forskerne har set på beslutningsgrundlaget for den danske deltagelse på Balkan i slutningen af 90'erne samt Afghanistan og Irak i begyndelsen af 00'erne.
Og de danske politikere følger de amerikanske ønsker, når det kommer til de danske krigsdeltagelser i krigene.
Det slår de to forskere fast i deres udredning af den danske deltagelse i de tre krige. Her fremgår det, at de amerikanske ønsker har været afgørende for beslutningerne.
I krigsudredningen skriver forskerne:
- Danmarks militære engagement afspejler generelt de politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme USA's ønsker om militære bidrag, lyder konklusionen fra de to forskere.
- Der er ikke tale om direkte pres fra USA med trusler om sanktioner eller løfte om gevinster. Både beslutningen om at bidrage og beslutningen om indholdet i de militære bidrage formes, snarere end de besluttes.
Og endeligt er de to forskere kommet frem til, at Folketingets udenrigspolitiske nævn ikke er blevet synderligt fodret med oplysninger.
- Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn, konkluderer de to forskere.
Forskellige oplysninger internt og i offentligheden
Forskerne har set på beslutningsgrundlaget for den danske krigsdeltagelse på Balkan i slutningen af 90'erne samt Afghanistan og Irak i begyndelsen af 00'erne.
I 1999 besluttede Danmark at sende soldater til Kosovo.
- Over for offentligheden motiverede regeringen beslutningen med tale om en humanitær indsats. Men når vi kigger på den argumentation, der fremlægges i regeringen, så handler det mere om Danmarks forhold til Nato, selvom det humanitære også spiller en rolle. Danmark vil gerne vise sig som en fleksibel og imødekommende alliancepartner overfor Nato, siger Rasmus Mariager.
Og Irak-krigen var heller ingen undtagelse.
- Vores forståelse er, at regeringen var meget åbne om kursen i den førte politik med at følge USA. Men omvendt må man sige, at regeringen var ganske lukket om processen.
- Regeringen ved, at USA's mål er et regimeskifte i Irak, men man undlader at tale herom.
- Regeringen oplyser, at der ligger tilstrækkeligt juridisk grundlag for magtanvendelsen, men internt er det ’et politisk skøn’. Men det vælger man ikke at bringe videre til Folketinget, oplyser Rasmus Mariager.
Forskerne har haft adgang til de dokumenter, som den nedlagte Irak-kommission skulle behandle. Men i modsætning til en undersøgelseskommission har de to forskere ikke haft mulighed for at for afhøre vidner.
Se daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen fortælle, at Danmark vil sende soldater til Afghanistan, i videoen herunder.
Overdrev oplysninger om masseødelæggelsesvåben
I rapporten, som forskerne netop har publiceret, fremgår det endvidere, at politikerne op til Irak-krigen overdrev, hvor sikre oplysninger de havde om de meget omtalte masseødelæggelsesvåben i Irak.
- I flere tilfælde videregav regeringen oplysninger og vurderinger, der ikke var i fuld overensstemmelse med de indhentede oplysninger og de interne overvejelser. Det gælder spørgsmålet om Iraks lagre af masseødelæggelsesvåben, der var den grundlæggende årsag til krigen. Ved flere lejligheder blev vurderingerne om våbnene ”strammet” på vej op i systemet, og generelt overdrev regeringen oplysningernes sikkerhed.
De to forskere, der står bag udredningen, er lektor og dr.phil. Rasmus Mariager og professor (MSO) Anders Wivel, begge fra Københavns Universitet.
Det blev besluttet at lave en uvildig udredning af Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak i maj 2016. Beslutningen udsprang af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) beslutning om at nedlægge Irak- og Afghanistan-kommissionen.