Regeringen skal ikke glæde sig for tidligt, selvom de statslige arbejdspladser, der flytter ud i landet, søges i stor stil.
Sådan lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, der kalder det "forventeligt" og påpeger, at et stort videnstab fortsat er meget sandsynligt.
- Når der flyttes 3.900 arbejdspladser ud, vil der de steder, hvor jobåbningerne kommer, straks blive tiltrukket mange i lokalområdet. Det gælder både nogle med erfaring, men det gælder i allerhøjeste grad dimitender, der måske inden for det sidste halve år ikke har fået fast arbejde. De håber selvfølgelig på at gafle nogle af de her job, siger han:
- Derfor vil der ikke blive problemer med at få besat stillingerne, men man kan diskutere, om de nye kandidater, der eventuelt får jobbene, har den erfaring, som dem i København har. Så der er et videnstab, og der vil måske også være et produktionstab, indtil de bliver oplært og får erfaringen, siger Henning Jørgensen.
I december skrev Politiken, at aktindsigter fra flere end 10 ministerier viste, at udflytningen af de 3.900 statslige arbejdspladser fra København ifølge embedsmænd og en minister vil medføre et betydeligt tab af viden og erfaring samt formentlig også længere sagsbehandlingstid.
Henning Jørgensen henviser også til erfaringerne fra Norge, der i 2003 flyttede mange statslige arbejdspladser ud fra Oslo.
En evalueringsrapport har vist, at mange styrelser blev svækket ved udflytningen.
- Det koster mange penge og tager tid, inden man bliver oplært og kan sige, at man har samme kvalifikationsniveau, som dem, der havde jobbet før udflytningen, siger Henning Jørgensen.
Regeringen har afsat 400 millioner kroner til udflytningen af de statslige arbejdspladser, men et internt notat fra Finansministeriet, som Politiken fik aktindsigt i lige før jul sidste år, anslog, at prisen kan løbe op i flere milliarder kroner.