Indtil i dag havde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kun beklaget sin håndtering af sagen om de såkaldte kvotekonger.
Men i en pressemeddelelse i dag bruger ministeren ordet undskyld hele tre gange i forbindelse med sin håndtering af sagen.
Ministeren siger undskyld til Folketinget - både for at have undladt at oversende forslag til at modvirke kvotekonger fra ministeriet til Folketinget, men også for at samarbejdet i kvotekonge-sagen har været for dårligt.
Den undskyldning falder i god jord hos støttepartiet Dansk Folkeparti, som også er meget tilfreds med, at ministeren fremover vil føre den fiskeripolitik, som et flertal i Folketinget bakker op om.
Men hvad er forskellen på at beklage og sige undskyld?
- Der er stor forskel på at bruge de to ord, siger Anne-Marie Søndergaard Christensen, der er lektor i filosofi ved Syddansk Universitet og forsker i etik, skyld og anger.
- Man kan beklage mange ting, som er negative eller problematiske, uden det nødvendigvis er noget, man selv er involveret i, fortæller hun.
For eksempel kan en person godt beklage, at der er sket et angreb i Rusland, fordi det er en trist hændelse.
Med beklagelsen påtager man sig ikke skyld. Det gør man med en undskyldning.
- Når man undskylder, påtager man sig helt grundlæggende en eller anden form for skyld for det, der er sket, siger filosofi-lektoren.
- Man siger, at man i en eller anden forstand er involveret i det, der er sket. Man siger, at man var med til at gøre noget, der var uhensigtsmæssigt eller forkert, lyder det.
Politikere undgår undskyldningen
Forskeren fortæller, at politikere ofte gør meget for at undgå at sige undskyld. Det skyldes formentlig, at politikerne gerne vil undgå at påtage sig et ansvar.
I sagen med Esben Lunde Larsen, er det også filosofi-lektorens vurdering, at Esben Lunde Larsen har forsøgt at undgå at sige undskyld.
For det er lettere at fremsætte beklagelser end undskyldninger.
- Det er meget nemmere at beklage noget, for hvis der er sket noget uhensigtsmæssigt eller forkert, er det nemt at sige, at det er man ked af, og det ville man gerne have haft anderledes, siger hun.
- Det er mere problematisk for politikere at sige undskyld, for der får p0litikerne også en del af ansvaret for at rydde op.
Undskyldninger åbner ifølge filosoffen også op for, at folk kan tillade sig at fremsætte bebrejdelser og være moralsk dømmende.
Ydre pres bag undskyldning
I sagen om Esben Lunde Larsens undskyldning er der tale om en klassisk undskyldning, vurderer forskeren.
- Han indrømmer, at han har lavet en fejl, og at det var forkert. På den måde er det en helt klassisk undskyldning, siger hun.
Men hun bider også mærke i, at undskyldningen først kommer efter flere dage med politisk pres.
- Siden fredag har han gjort alt for at undgå at give den her undskyldning, og det nedsætter værdien af den en del. Det fremstår som om, han kun siger undskyld, fordi han er nødt til det, og ikke fordi han selv indså, at han havde lavet en fejl, lyder det fra Anne-Marie Søndergaard Christensen.
Derfor er det ikke en 'rigtig god undskyldning'.
- Hvis en undskyldning skal være troværdig, skal den helst udspringe af, at man har indset det forkerte i det, man har foretaget sig, så folk kan regne med, at man ikke gør det igen, fortæller filosoffen.
- Hvis man kun undskylder, fordi man er tvunget til det, er der altid mistanke om, at man kan finde på at gøre det igen, tilføjer hun.
Sådan læser hun miljøministerens undskyldning.
- Det virker som om, det har været det ydre pres, der har været afgørende, og ikke selvindsigt og anger, siger Anne-Marie Søndergaard Christensen.