Må man omskære børn, når der ikke er nogen helbredsmæssig årsag til at gøre det?
Det spørgsmål splitter lige nu både regeringen, oppositionen og flere partier internt som få andre spørgsmål har gjort det.
Partifæller er rygende uenige, partiformænd stikker følere ud hos hinanden - og to regeringspartier har givet sine folketingsmedlemmer lov til at stemme efter deres egen overbevisning.
Spørgsmålet er aktuelt, fordi borgerforslaget "Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn" i skrivende stund har knap 38.000 af de 50.000 støtteerklæringer, der skal til for at få det til debat i folketingssalen.
Der er mange hensyn at opveje. Blandt andet står religiøse minoriteter som muslimer og jøders ret til at udøve deres religion over for barnets ret til selv at bestemme over sin krop.
- Alt efter hvilket perspektiv, man lægger på den her sag, kan man komme frem til ret forskellige konklusioner, og derfor er det svært at sætte et konservativt kompas og sige, at der kun er ét rigtigt svar, siger De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard.
Regeringspartiet har derfor valgt at fritstille folketingsgruppen og har dermed ikke nogen partilinje på spørgsmålet om et omskæringsforbud.
- Det kan være sundt for os politikere at blive tvunget til at tage stilling til noget, der er så svært og ømtåleligt. Det bliver vi tvunget til med det borgerforslag, der er på vej igennem, og det tror jeg dybest set er rigtig, rigtig sundt, selv om det også stiller os over for nogle svære diskussioner, siger Mette Abildgaard.
Liberal Alliance afklarede allerede under regeringsforhandlingerne, at partiet ville fritstille sine medlemmer i spørgsmålet, hvis det en dag blev aktuelt, fortæller gruppeformand Leif Mikkelsen:
- Jeg har det meget svært ved det her. Jeg er imod omskæring af drenge, men jeg er også imod forbud. Så det skal jeg gøre op med mig selv, og det gør jeg, når vi nærmer os målstregen. Det kan sagtens være, at jeg ender med at gå ind for et forbud, siger han.
Det tredje og sidste parti, der har valgt at fritstille folketingsgruppen, er Alternativet. Årsagen er, at spørgsmålet er meget etisk, moralsk og personligt, forklarer gruppeformand René Gade:
- Før vi afgiver vores stemmer, får vi to eksperter ind, der kan argumentere for både det ene og det andet. Og så vil vi forhåbentlig blive klogere. For mig vil det være det rigtige at sige ja til et forbud, men det kan være, jeg kan blive klogere, efter vi har hørt fra eksperterne.
Fem ministre i samråd
Netop med formål om at blive klogere har Sundhedsudvalget indkaldt hele fem ministre til et lukket samråd om sagen på fredag.
Her skal sundhedsministeren, justitsministeren, udenrigsministeren, forsvarsministeren og kirkeministeren "redegøre for de overvejelser, begrundelser, hensyn, perspektiver og potentielle konsekvenser, der kan være forbundet med at indføre et forbud".
- Der bliver luftet rigtig mange hypoteser og antagelser af, hvad der eventuelt kunne være af utilsigtede konsekvenser ved et forbud, og det bliver vi nødt til rettidigt at få en politisk orientering og drøftelse af, siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.
Socialdemokratiet "kan på ingen måde anbefale forældre at lade deres drenge omskære," som sundhedsordføreren formulerer det, men partiet har endnu ikke taget stilling til, om et forbud er vejen frem.
Det har det sidste af de tre regeringspartier, Venstre, heller ikke. Partiet vil drøfte sagen efter ministrenes input på fredagens samråd, fortæller gruppeformand Søren Gade:
- Jeg kunne jo aldrig finde på at skære i min egen søn, hvis jeg havde en. Omvendt har jeg stor respekt for dansk religionsfrihed. Jeg mener, man både som muslim og jøde skal have ret til at praktisere sin religion. Det er det dilemma, vi står i.
På spørgsmålet om, hvad V-gruppeformandens egen overbevisning er, svarer Søren Gade:
- Med baggrund i, at jeg er stærk fortaler for grundloven og religionsfriheden, så har jeg svært ved at se, at det er noget, jeg skulle komme til at stemme for. Men ligesom jeg beder mine kolleger i folketingsgruppen om ikke at tage stilling, før vi har fået informationerne fredag, vil jeg afholde mig fra at være firkantet i min holdning.
Hos Enhedslisten mener sundhedsordfører Stine Brix ikke, at det må ikke være spørgsmålet om sikkerhedspolitik, der afgør, om Folketinget vedtager et forbud. Enhedslisten har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet, men partiet er principielt imod omskæring.
- Det er en principiel diskussion om helt fundamentale rettigheder. På den ene side har vi barnets ret til at bestemme over sin egen krop og på den anden side har vi retten til at praktisere sin religion. Det er de to rettigheder, der støder sammen. Og i sådan et sammenstød vægter barnets ret højere for mig, siger Stine Brix.
Analytiker: Svær sag for partierne
Sundhedsstyrelsen skønner, at mellem 1.000 og 2.000 drenge hvert år bliver rituelt omskåret.
Selv om det dermed ikke omfatter særligt mange mennesker, rører det ved de helt centrale principper om frihed og religion, og det placerer debatten i familie med værdipolitiske sager som Muhammed-tegningerne og burkaforbuddet, lyder analysen fra DR's politiske analytiker, Jens Ringberg:
- Det gør den svær for de politiske partier at bokse med. Ikke mindst fordi debatten om omskæring ikke bare gælder muslimer, men også jøder – og danske politikere er traditionelt opmærksomme på at undgå, at det jødiske samfund i Danmark føler sig uvelkommen.
- Det er en af den slags sager, der kalder på både følelser og principper. Det gør den svær at håndtere for ledelsen af de store partier, især dem der stiller deres medlemmer frit. Derfor har den stor opmærksomhed helt op i toppen af regeringen, det vil sige hos statsministeren, siger Jens Ringberg.
Selv hvis borgerforslaget samler de 50.000 støtteerklæringer, der skal til for at blive fremsat i Folketinget, er det ikke sikkert, det kommer til at ske.
Grundlovens § 67 slår fast, at "borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med overbevisning".
På den baggrund kan Folketingets Administration "ikke afvise, at omskæring af drengebørn, der er religiøst begrundet, kan have en så nær sammenhæng med den egentlige gudsdyrkelse, at handlingen omfattes af retten til at dyrke Gud på den måde, der stemmer med ens overbevisning".
Men hvis borgerforslaget ikke lykkes med at komme i Folketingssalen, vil SF - der som det eneste parti går ind for et forbud - stille et beslutningsforslag om at indføre en aldersgrænse for omskæring.