UENIGE SAMMEN: Vil du mødes med én, der mener noget andet end dig selv?

DR samler danskerne til Uenige Sammen den sidste søndag før folketingsvalget.

(Foto: © Martin Fält, DR)

Tilmeldingen til Uenige Sammen er desværre lukket. Uenige Sammen fandt sted søndag, d. 2. juni. 2019 Du kan læse mere om, hvordan det kommer til at foregå her.

Hvordan går det i den danske folkeskole? Skal der lægges en klimaafgift på flyrejser? Eller skal vi forbyde rygning i det offentlige rum?

I Danmark mener vi noget og står ved vores holdninger.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet folketingsvalg til afholdelse onsdag, d. 5. juni.

Og derfor vil DR gerne invitere dig med til det, vi kalder 'Uenige Sammen'. Nemlig at mødes personligt med en, der mener noget andet, end du gør. Én, du ikke kender i forvejen.

Tilmeldingen til Uenige Sammen er desværre lukket. Uenige Sammen fandt sted søndag, d. 2. juni 2019. Du kan læse mere om, hvordan det foregik her.

Om Uenige Sammen

Mange af os lever mere og mere i mindre sociale cirkler, hvor vi først og fremmest taler og møder mennesker, vi ligner. Vi bliver sjældent udfordret på vores holdninger, fordi de fleste af dem, vi omgiver os med - på jobbet, til sport, der hvor vi bor, og på sociale medier - mener det samme som os.

Kan du genkende det billede? Og er du frisk på en udfordring? Så skal du herunder svare på nogle forskellige ja-/nej-spørgsmål. Så sætter vi dig op med en anden, der også har svaret - en, der bor tæt på dig, men som mener noget andet end dig.

Før vi kan give dig spørgsmålene, skal du acceptere de cookies, vi - for at kunne lave Uenige Sammen - bliver nødt til at sætte. Uenige Sammen er nemlig en del af et større europæisk projekt, som hedder My Country Talks, og som du kan læse mere om her.

Tilmeldingen til uenige sammen er desværre slut.

Samtaler den sidste søndag før det kommende folketingsvalg

Du og din samtalepartner skal så mødes den sidste søndag før folketingsvalget - altså søndag, d. 2. juni.

Ikke for at I skal diskutere og overbevise hinanden om, at hver jeres holdning er den eneste rigtige. Snarere tværtimod. Projektet er en demokratisk øvelse i at lytte, undre sig, spørge ind til og blive klogere på en anden, der ikke mener det samme som dig.

Vi giver jer mulighed for at mødes på et af DR’s ni distrikter over en kop kaffe - eller på et bibliotek, en café eller et andet offentligt sted. Det er helt op til jer.

DR's satsning "Uenige Sammen" er lavet i samarbejde med det europæiske projekt My Country Talks, hvor medier over hele Europa på lignende måde har samlet borgere til samtaler to og to. Du kan læse mere om My Country Talks her.

Opdateret d. 12/7-2019