Når Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, drøfter den fremtidige regering med folketingets øvrige ni partier, så kan hun sende en særlig kærlig tanke til landets kvinder.
Et flertal af de kvindelige vælgere har nemlig stemt på et parti i rød blok, hvilket har været med til at sikre Mette Frederiksens rollen som kongelig undersøger med henblik på at danne en regering.
Nærmere bestemt har 55 procent af de kvindelige vælgere sat kryds ved enten Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti eller Enhedslisten, mens kun 41 procent af kvinderne har stemt på et parti i blå blok.
Det viser den exitpoll, som Epinion har foretaget for DR, dagen efter valget.
Omvendt ser det ud hos de mandlige vælgere, hvor kun 44 procent har stemt på et rødt parti, og 47 procent har stemt på enten Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne eller Klaus Riskær Pedersen: altså partierne i blå blok.
Når kvinderne i højere grad stemmer rødt, skyldes det, at der er nogle værdimæssige forskelle mellem kvinder og mænd, hvor kvinder bare generelt er mere venstreorienterede, forklarer Martin Vinæs Larsen, valgforsker ved Aarhus Universitet.
Kvinder er eksempelvis ofte mere skeptiske over for lange straffe og mindre skeptiske overfor indvandring end mænd, fortæller valgforskeren.
Men det er også andre faktorer, der spiller ind. For eksempel det faktum at mange kvinder er ansat i den offentlige sektor, mens mænd oftere er ansat i det private.
- Det har også noget at gøre med, hvilke partier man oplever bedst varetager ens interesser. Mange kvinder arbejder i plejesektoren eller med børn, og der har rød blok i høj grad været ude og markere sig med, at de gerne vil have flere hænder i det offentlige, siger Martin Vinæs Larsen.
Unge er mere venstreorienterede
Er man ikke socialist som ung, har man intet hjerte. Er man ikke borgerlig som ældre, har man ingen hjerne.
Sådan lyder et gammelt ordsprog. Og ordsproget har da også noget på sig, hvis man spørger Martin Vinæs Larsen.
- Unge er bare generelt mere venstreorienterede end ældre, og det er der flere grunde til. Som ung har man ofte ikke så stor en indkomst og er måske studerende, mens man som ældre eksempelvis har hus og lån og derfor går mere op i lave skatter, forklarer Martin Vinæs Larsen.
Havde de 18-34-åriges stemmer styret valgresultatet, ville vi – ligesom det endelige valgresultat – ende med flest røde stemmer. Men der er nuancer i den fortælling.
For selvom flere ældre end unge stemmer blåt – herunder i høj grad Dansk Folkeparti – så vandt særligt Socialdemokratiet de ældre borgeres stemmer ved valget den 5. juni. Hver tredje ældre på 56 år eller derover satte nemlig sit kryds ved A.
- Det er formentlig 68-generationen – det gamle ungdomsoprør – der har sat deres kryds der. De er i dag i slut 60'erne, men har altid været de rødeste vælgere, fortæller Martin Vinæs Larsen.
Det parti, som klarede sig næstbedst, var Venstre, som fik cirka hver fjerde stemme.
Samtidig er det ikke den fulde sandhed, at unge alene stemmer rødt. For selvom flertallet af unge satte krydset ved et rødt parti, var det Venstre, der som enkeltstående parti fik flest stemmer blandt de unge vælgere.
Og havde det stået til de unge vælgere, var Stram Kurs kommet i Folketinget med mindst fire mandater.
- Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor Rasmus Paludan har været populær blandt de unge. Men vi ved, at Rasmus Paludan har været meget stor blandt de unge på Youtube, siger Martin Vinæs Larsen og fortsætter:
- Er man en ung, indvandrerkritisk vælger, vil man derfor måske i højere grad sætte sit kryds hos ham end Dansk Folkeparti. Mange af de ældre indvandrerkritiske vælgere vil formentlig fortsat stemme DF, fordi de har gjort det før eller stemme på et parti i nærheden, og derfor ser vi ikke samme Stram Kurs-effekt i den gruppe.