Den yngste statsminister, Danmark nogensinde har haft.
Det er i hvert fald én af de ting, der vil komme til at stå i historiebøgerne, efter det sent i går aftes blev klart, at Mette Frederiksen bliver statsminister i en ren socialdemokratisk mindretalsregering med opbakning fra SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.
Resten af historien mangler endnu at blive til.
Men selvom vi endnu ikke ved, hvad der kommer til at ske med den nye regering, bortset fra det politiske aftalepapir, der ligger på bordet nu, så er den 41-årige Mette Frederiksen langt fra et ubeskrevet blad i dansk politik.
I de seneste fire år har hun været formand for Socialdemokratiet, men allerede i 1992 blev hun aktiv i politik, da hun blev medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Og knap ti år efter, i 2001, blev hun som 24-årig valgt som medlem af Folketinget for Ballerupkredsen.
En korthåret, passioneret idealist. Som blandt andet slog et slag for forbud mod sexkøb og ønskede at sende flere på førtidspension. Og som ikke var bange for at sige det højt.
Men også en ung kvinde, som langt fra var inde i varmen i sit eget parti, lyder det fra DR's politiske analytiker Jens Ringberg.
- De første år, Mette Frederiksen sad i Folketinget, havde hun ikke nogen central placering i sit parti. Først var hun helt ny, og da Helle Thorning-Schmidt blev partiformand, holdt hun længe Mette Frederiksen ud i strakt arm, blandt andet fordi hun blev anset for at være for venstreorienteret.
’Chef for det hele i Danmark’
Det var bag en ligusterhæk i et parcelhus i Aalborg, Mette Frederiksen voksede op sammen med sine forældre og storebror. Og politik var langt fra ukendt land. Både faren og farfaren var aktive socialdemokrater.
Og Mette Frederiksen ønskede også tidligt at gøre noget aktivt. Gøre en forskel - ændre på verden.
Som 12-årig opkøbte hun regnskov i Sydamerika, brugte lommepenge på at sponsorere en kaskelothval kaldet Jens og meldte sig ind i den sydafrikanske anti-apartheid-bevægelse ANC Youth League, som det lyder i et portræt i Altinget i forbindelse med hendes 40 års fødselsdag.
Arbejderdyder blev en del af bagagen. Man skulle hjælpe dem, der ikke havde de samme midler. Også selvom man ikke lige orkede.
Mette Frederiksen orkede og holdt ved. I hvert fald, hvis man skal tro hendes storebror, Per Frederiksen. I et interview med DR under valgkampen beskriver han hende som stædig. Ekstremt stædig.
Og selvom det føles uvirkeligt, at hans lillesøster en dag skulle være landets statsminister, ’chef for det hele i Danmark’, som han udtrykte det, så har han altid vidst, at hun ville blive noget stort. Og han er ikke i tvivl om, at hun vil klare det godt.
- Jeg tror, at Mette bliver en stærk statsminister. En, som kan kommunikere med de fleste, og så håber jeg, at hun står ved sine løfter om at blive statsminister for børn og klima. Det håber jeg, at hun husker.
Se et klip med hendes storebror nedenfor.
Gucci-Helle og Skrigeskinken
Mette Frederiksen har altid været i stand til at sige fra, og hun har ikke været bange for at råbe højt, siger Aalborgs nuværende borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S) i selvsamme interview.
- Altså, hvis man synes, hun er markant i dag, så skulle man have kendt hende dengang, for der var hun virkelig markant.
- Mette var ikke en, der stak tingene under stolen eller var bange for at sige, hvad hun mente. Hun sagde det direkte, konfrontatorisk og ville tage debatten om, hvad der er det rigtige at gøre, siger han.
Og den lidt - som kritikerne vil kalde det - skingre tone, som Mette Frederiksen sagde tingene i, blev hurtigt bemærket.
Et øgenavn blev født.
Et øgenavn, som hun selv nævnte i en tale, da hun overtog formandsposten fra Helle Thorning-Schmidt. Som også kender til det med øgenavne.
- Dig kaldte de Gucci-Helle. Mig kaldte de skrigeskinken. Dit øgenavn lyder på en eller anden vis lidt bedre. Der må være noget i den taske, der kan bruges. Jeg er jo fra Nordjylland. Må jeg ikke låne den her i den første tid? lød det blandt andet i talen.
Strategisk spil
Nu står hun her.
Efter dagens besøg hos dronningen er hun så tæt på statsministerposten, som hun kan være. Når hele ministerlisten i morgen er kendt og underskrevet, er hun officielt statsminister. Danmarks anden kvindelige statsminister.
En post, som hun har været fast besluttet på at erobre. Det viste sig allerede i det lille, skæve smil, hun havde den aften, hvor Helle Thorning-Schmidt fortalte, at hun stoppede som formand efter valgnederlaget i 2015.
Da Helle Thorning-Schmidt annoncerede, at tiden nu var inde til at stoppe, rettede alle kameraer sig mod Mette Frederiksen. Her sneg en partifælles hånd sig op på hendes skulder og gav den et klem. Mette Frederiksens tid var kommet.
Da hun trådte ind som formand, lagde hun samtidig en strategi for, hvordan hun skulle indtage posten som statsminister. En strategi, som gik ud på at trække vælgerne tilbage til Socialdemokratiet.
Det skulle blandt andet opnås ved et markant skift i udlændingepolitikken. Den skulle være strammere. Men det var ikke bare en strategi - det var faktisk, hvad hun selv var nået frem til at mene.
Også selvom det lå langt fra det, en ung Mette Frederiksen ønskede sig tilbage i 2001. Her mente hun tværtimod, at udlændingepolitikken havde fyldt for meget, og at det var en af forklaringerne på valgnederlaget.
- Der er altså udfordringer, der er større for Danmark, end de få familiesammenføringer, vi trods alt får til landet.
- Vi er et multietnisk samfund. Vi er ved at blive et multietnisk samfund. Det skal vi vænne os til, sagde hun i et interview.
Se klippet med Mette Frederiksen fra valgnederlaget i 2001.
Uundgåelig kritik
- Nu er vi kommet i mål.
Det var en glad Mette Frederiksen, der i går aftes mødte den ventende presse, som gennem 20 dage har fulgt næsten hvert et skridt, hun har taget, siden hun blev valgt til kongelig undersøger.
Om hun og de andre tre støttepartier virkelig er nået i mål, er der dog stor uenighed om. Kort efter det politiske aftalepapir blev lagt frem, piblede alle kritikerne frem.
Ikke overraskende er oppositionen ikke tilfreds med det, der nu ligger, og som tegner fremtiden for Danmark de måske næste fire år.
Kritikken er uundgåelig, når man er den, der skal stå i spidsen for Danmark. Og det er langt fra første gang, at Mette Frederiksen har stået over for kritiske røster. Som dengang hun kritiserede forældre, der sætter deres børn i privatskole – men selv gjorde det samme.
Se et klip med Mette Frederiksen i Aftenshowet i 2010.
Det var dobbeltmoralsk at forlange det ene, men selv gøre det andet, lød kritikken.
Mette Frederiksen har to børn sammen med Erik Harr, som hun blev skilt fra i 2014 efter 11 års ægteskab. Et halvt års tid senere fortalte hun, at hun havde fundet sammen med filmfotografen Bo Tengberg, som har tre børn fra tidligere. De er nu forlovede.
Familien er vigtig for Mette Frederiksen. Men hun er et politisk menneske hele vejen igennem, som Jens Ringberg beskriver det. Så må man tage kritikken og kameraerne med.
'Vores Mette'
Fra ungdomspolitiker, ordfører, næstformand, beskæftigelsesminister og formand. Mette Frederiksen har langsomt arbejdet sig op til der, hvor hun er i dag, fortæller Jens Ringberg.
- Hen ad vejen fik hun en mere vigtig rolle og flere allierede i partiet – og da Thorning-Schmidt skulle danne regering i 2011, lå det i kortene, at Mette Frederiksen skulle have en meget vigtig ministerpost. Det blev Beskæftigelsesministeriet, som også var en meget svær post, fordi hun skulle gennemføre flere upopulære reformer.
Men Mette Frederiksen fortsatte med at udbygge sin magtbase i partiet, og hun var derfor eneste kandidat, da Helle Thorning-Schmidt gik af efter valget i 2015.
- Hun var blevet umådelig populær i Socialdemokratiets bagland, hvor mange tænkte på hendes som ”vores Mette” og syntes, at hun virkede mere som en ægte og klassisk socialdemokrat end Helle Thorning-Schmidt, siger Jens Ringberg.
- Hun bidrager selv til det billede ved at referere til Socialdemokratiets historie og ved for eksempel at fremhæve, at hun foretrækker klassisk, gammeldags, dansk mad som paneret kød og fisk.
En regering skal dannes
I morgen skal Mette Frederiksen forbi dronningen og præsentere sit ministerhold. Et puslespil, som hun formentlig har været i gang med at lægge et godt stykke tid.
En af dem, som har stået først i rækken til en ministerpost, men som vi nu ved, det ikke bliver, er Henrik Sass Larsen.
Han har været en af hendes tætteste allierede. Og ven. Og en af dem, som har skubbet Mette Frederiksen og Socialdemokraitet frem mod en strammere udlændingepolitik. Et ryk, som har vist at kunne betale sig, siger Jens Ringberg.
- Det er den strategi, der nu har ført hende til statsministerposten, og selv om ikke alle i baglandet har været glade for hendes drejning i udlændingepolitikken, så har de fleste accepteret det. Fordi det var lige præcis Mette Frederiksen, der stod i spidsen, og fordi hun skulle være statsminister.
- Det er hun nu blevet, og derfor er der nærmest slet ingen kritiske røster over for Mette Frederiksen i Socialdemokratiet.
Kritik skal hun dog nok komme til at møde.
Men nu har Mette Frederiksen fået den etpartiregering, som hun har ønsket sig.
Hvis man skal tro det politiske aftalepapir, som er blevet til de sidste 20 dage, bliver det en ’retfærdig retning for Danmark’.
Om det er det, der kommer til at stå i historiebøgerne, må tiden vise.