Det er 18 år siden, Kristendemokraterne sidst blev valgt ind i Folketinget.
Dengang viste kalenderen 2001, men en ny meningsmåling i landets storkredse, som Epinion har lavet for DR, viser, at 2019 måske bliver året, hvor partiet får comeback.
Se i videoen øverst, hvordan Kristendemokraternes Kristian Andersen med flyers og en sludder forsøger at overbevise de sidste vestjyske tvivlere.
I Vestjyllands Storkreds står partiet nemlig til 4,3 procent af stemmerne, hvilket er tæt på at være nok til et såkaldt kredsmandat.
Dermed kan partiet blive valgt ind i folketinget lokalt, selvom de ikke får nok stemmer på landsplan til at komme over spærregrænsen.
- Det er jeg selvfølgelig utrolig glad for, siger tidligere Venstre-mand Kristian Andersen, der nu er Kristendemokraternes spidskandidat i kredsen.
- Det viser også lidt om, at vi er lykkedes med den kampagne, som har forsøgt at tale lige præcis det her med kredsmandatet frem.
Han håber, at et par mandater på Christiansborg kan give partiet en tiltrængt platform for at udbrede deres politik endnu mere, og derved score endnu flere mandater fremover.
Den statistiske usikkerhed knyttet til partiet er dog på +/- 1,3 procentpoint.
Fra juni 2010 til september 2011 var partiet dog repræsenteret på Christiansborg, da Per Ørum Jørgensen skiftede til Kristendemokraterne fra Konservative.
Mangler 4.000 stemmer
Af Folketingets 175 pladser bliver 135 fordelt som kredsmandater. Kredsmandater er fordelt på baggrund af beregninger i Indenrigsministeriet, som tager hensyn til kredsenes geografiske størrelse, antal vælgere og antal indbyggere.
Det skal sikre, at alle dele af landet bliver repræsenteret i Folketinget, men betyder også, at der er forskel på, hvor mange stemmer, der skal til for at få et kredsmandat forskellige steder i landet.
Her kan du blive klogere på, hvordan mandaterne til Folketinget fordeles.:
Et kredsmandat giver adgang til Folketinget, også selvom kandidatens parti ikke samler de to procent af stemmerne på landsplan, der udgør spærregrænsen.
Ifølge målingen er Kristendemokraterne cirka 4.000 stemmer fra et kredsmandat, hvis stemmeprocenten bliver den samme som ved sidste valg. Bliver stemmeprocenten højere, som vi så ved EP-valget, så skal Kristendemokraterne have flere stemmer for at opnå et kredsmandat.
Ved sidste folketingsvalg krævede det - ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen - cirka 17.000 stemmer for at få et kredsmandat.
Lykkes det for Kristian Andersen at komme i Folketinget med et kredsmandat, vil partiet samtidig få tildelt to tillægsmandater.
Derfor skal Kristian Andersen ud i den sidste lille uge af valgkampen og overbevise tvivlende vælgere om, at krydset skal sættes ud for hans navn i stemmeboksene på onsdag.
I dag foregik det foran et indkøbscenter i Tarm med brochurer i hånden, en sludder og et smil på læben.
- Jeg møder så mange, for eksempel her på parkeringspladsen, der har bestemt sig eller stadig overvejer os. Og det (den nye måling, red.) giver os så meget energi til at få fat i de sidste tvivlere, så vi kan få dem med ind i stemmeboksen, siger Kristian Andersen.
- Jeg håber det lykkes. Og hvis det ikke lykkes, så ved jeg snart ikke, hvad der skal til.
Opdateret 3. juni: Det fremgik tidligere, at sidst Kristendemokraterne blev valgt ind i Folketinget var i 2005. Det var forkert - det var i 2001. Fejlen er nu rettet.