Det danske sundhedsvæsen står overfor en omfattende krise.
Operationer bliver aflyst og udskudt på ubestemt tid. Ventelisterne bliver længere. Og personalet på sygehusene er presset i bund.
Sådan lyder starten på et skriftligt nødråb fra landets kirurger. Her midt i valgkampen er nødråbet i dag blevet sendt til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Folketingets sundhedsordførere.
Brevet er et akut råb om hjælp til at løse udfordringerne ude på landets operationsstuer: Mangel på sygeplejersker og andet plejepersonale.
Ventelisterne i sundhedsvæsnet er nået til et punkt, hvor det ikke er forsvarligt over for patienterne. Det fortæller Helga Gulisano, som er talsperson for Kirurgisk Forum - sammenslutningen af kirurger, der er afsender på brevet.
- Vi er bekymrede for alle de kirurgiske patienter, der er i sundhedsvæsenet. Vi har ikke kapacitet nok til at behandle alle, og det får konsekvenser for nogle af de kirurgiske patienter, at de bliver udskudt og aflyst hver dag, siger hun.
I brevet beskriver kirurgerne, at operationsstuer står tomme. Og at plejepersonalet bruger alt for meget af deres arbejdstid på at aflyse og flytte operationer.
Og selvom der altid vil foregå prioriteringer på et sygehus, er situationen ikke holdbar, som den er nu, understreger Helga Gulisano.
- Når patienterne skal vente, risikerer de at blive dårligere af deres sygdom og skal måske have lavet en større operation, fordi de har ventet meget længere, end de burde ud fra vores lægefaglige vurdering, siger hun.
Mange planlagte operationer ender lige nu med at blive udskudt, fordi akutte patienter bliver nødt til at blive prioriteret og komme på operationsbordet først.
Men det er med store omkostninger, fortæller Helga Gulisano:
- Vi lader patienter vente, som er i store smerter, og som kan være hårdt ramt på livskvaliteten, mens de venter.
- Sågar også kræftpatienter, der ikke kommer hurtigt nok til i forhold til, hvad vi godt kunne tænke os. Lige nu er vi simpelthen nødt til at prioritere for hårdt i det offentlige.
I videoen her kan du møde Merethe Vestergaard fra Viborg. På grund af sygeplejemangel venter hun lige nu på ubestemt tid på en operation, så hun kan få fjernet den stomi, hun i dag lever med.
Brevet fra Kirurgisk Forum lander lige midt i en valgkamp, hvor manglen på personale i sundhedsvæsnet spiller en central rolle i debatten.
Og det er ikke kun landets kirurger, der ser et sundhedsvæsen i krise.
Sundhedsstyrelsen direktør, Søren Brostrøm, udtalte i august i år til DR-podcasten Sundhedens time, at "I min vurdering er det her den største krise, jeg har oplevet i cirka 30 år i forhold til at få enderne til at hænge sammen i Sundhedsvæsnet."
Der er ifølge Helga Gulisano desperat brug for, at politikerne kigger indgående på både løn og arbejdsvilkår for sygeplejerskerne.
Og så har kirurgerne i Kirurgisk Forum særligt ét ønske: Der skal ændres på behandlingsgarantien. Den garanti, der lige nu betyder, at alle patienter - uanset hvad de fejler - har ret til behandling inden for 30 dage.
Kirurgerne vil gerne have det, som de på lægesprog kalder en "differentieret behandlingsgaranti". Det vil i grove træk sige, at der for nogle grupper skal kunne gå længere tid, før de har krav på at blive behandlet. For eksempel 60 eller 90 dage.
- På den måde ville vi få bedre mulighed for at bruge vores lægefaglige vurdering til at prioritere blandt patienterne. Så ville de patienter, som har mest brug for det, i højere grad komme til først. Det vil give langt bedre vilkår til både patienter og personale, siger Helga Gulisano.
Hos Radikale Venstre tager de kirurgernes opråb alvorligt.
- Vi skal ikke afskaffe behandlingsgarantien, men vi skal gøre den klogere. Vi har lige nu en meget firkantet version, og vi er meget enige med kirurgerne i, at der bør indføres en differentieret garanti i stedet. Så man som læge får bedre mulighed for at prioritere fagligt, siger Stinus Lindgren, som er radikal sundhedsordfører.
Spørger man i stedet Moderaterene, bør behandlingsgarantien ikke laves om. Til gengæld skal den helt sættes på pause en længere periode, fortæller formand Lars Løkke Rasmussen.
- Vores sundhedsvæsen er på vej ned i en negativ spiral, og derfor synes vi, at vi skal afskaffe behandlingsgarantien i hele 2023. På den måde kan vi give plads til forhåbentlig at få sundhedsvæsenet på fode igen. Og så kan garantien på 30 dage for alle genindføres, men hvor vi rent faktisk til leve op til den igen, siger han.
I TV Avisen tirsdag aften sagde sundhedsminister Magnus Heunicjke (S), at Socialdemokratiet ikke vil ændre på den nuværende behandlingsgaranti:
- Jeg er ikke med på at fjerne behandlingsgarantien. Den er en motor ind i systemet, der sikrer, at vi bruger al kapacitet både i det offentlige og i det private. Det offentlifge står for cirka 90 procent.
Se hele interviewet her:
Artiklen er opdateret tirsdag den 18. oktober 21.35 med interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
DR har spurgt alle 14 partier, hvad de vil gøre for at løse manglen på sygeplejersker i Danmark. Du kan læse deres svar her: