Børn af flygtninge skal lære at tale det sprog, der tales i deres oprindelsesland.
Sådan lyder opfordringen fra Børns Vilkår og Dansk Flygtningehjælp, der mener, at regeringens såkaldte paradigmeskifte med stramninger i udlændingepolitiken giver endnu en god grund til at genindføre modersmålsundervisningen i skolen.
Tilbuddet om modersmålsundervisning til alle tosprogede elever blev afskaffet af VK-regeringen tilbage i 2002, og siden har det været op til kommunerne selv, om de vil have det.
Argumentet for modersmålsundervisning i skolen er, at børnene generelt bliver bedre til sprog, hvis de kan mestre et sprog rigtig godt. Det kan både være dansk eller det sprog, der tales i hjemmet.
Men i en situation, hvor regeringen og et flertal i Folketinget arbejder for at sende en større del af flygtningene hjem, så er det også vigtigt for en eventuel fremtid i familiens oprindelsesland.
Det siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.
- Hvis børn bliver sendt hjem til et land, hvor de kan sproget meget dårligt, er deres chance for at klare sig i det hjemland eller oprindelsesland, de bliver sendt hjem til, selvfølgelig forringet.
- Så modersmålsundervisningen vil helt klart være en støtte både til den politik, der ligger bag paradigmeskiftet, men også til børnenes udvikling og integration i øvrigt, hvis de bliver i landet, siger han.
Skal kunne læse og skrive arabisk
En af de flygtninge, hvis familie med tiden kan blive sendt hjem som følge af den nye politiske retning, er Abdelsalam Alabbas Ahmed.
Han kom alene fra Syrien til Danmark og Aalborg for tre år siden, men har siden fået sin kone og sine to børn på tre og fem år til landet.
Han mener ikke, det er realistisk, at familien bliver sendt hjem til Syrien lige nu, da situationen i en by som Idlib stadig er meget alvorlig på grund af den verserende borgerkrig.
Andre steder i hjemlandet tvinges unge mænd til at kæmpe for regimet, og Abdelsalam Alabbas Ahmeds bror er lige nu i fængsel, fordi han nægter.
Alligevel frygter Abdelsalam Alabbas Ahmed, at familien vil blive sendt tilbage på et tidspunkt. Og i den situation vil det være godt, hvis børnene kan sproget.
- Når vi snakker om hjemsendelse, er det vigtigt for os, at børnene kan arabisk, hvis de skal tilbage til Syrien. De skal kunne læse og skrive arabisk. Det kan de ikke lige nu, og det kan de heller ikke om fem eller seks år, hvis de ikke får undervisning på arabisk, siger han.
Må hjælpe børnene til en god fremtid
Abdelsalam Alabbas Ahmed fortæller, at det vil være vanskeligt for forældrene selv at undervise børnene, da den dialekt af arabisk, de taler derhjemme, ikke ligner det skriftsprog, som børnene skal kunne for at klare sig i hjemlandet.
Hvis familien skal sendes ud, må Danmark derfor hjælpe børnene til en god fremtid, mener han.
- Når det er statens opgave at sende os tilbage til Syrien, er det også deres opgave at sørge for, at vi er klar til at tage tilbage, siger Abdelsalam Alabbas Ahmed.
Væsentligt for børnenes uddannelse
Ifølge Anne Holmen, professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet, vil det være væsentligt for børnene, at de får lært sproget i deres hjemland, hvis ikke de skal komme bagefter, når de vender hjem.
- Konsekvensen kan være, at det er meget sværere at komme tilbage i skolesystemet, siger hun.
Abdelsalam Alabbas Ahmeds børn snakker dansk i børnehaven og syrisk derhjemme. Men hvis børnene lærer begge sprog, når de starter i skole, vil det stille dem betydeligt bedre.
Det gælder, uanset om de skal blive her eller ej, siger Anne Holmen:
- Jo flere sprog de kan, desto lettere har børnene ved at udnytte deres kompetencer til brug for dem selv og for samfundet, siger hun.
DF: Vi skal ikke øge udgifterne
På Christiansborg er holdningerne til spørgsmålet delte.
Hos Radikale Venstre mener formand Morten Østergaard, at det vil være en god ide at genindføre tilbuddet om modersmålsundervisning.
- Vi ser gerne, at det er et tilbud til alle, fordi det er med til, at man også bliver dygtig til dansk og i øvrigt kan få en god skolegang, siger han.
Det er Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl dog lodret uenig i.
- Jeg synes, at det danske samfund bruger rigtig mange ressourcer på at hjælpe mennesker, der kommer hertil fra udlandet, og det er et af de steder, hvor vi så kunne bruge endnu flere ressourcer, hvis sådan et forslag blev gennemført. Og det synes vi i Dansk Folkeparti ikke, vi skal. Vi skal have begrænset udgifterne til folk udefra. Vi skal ikke øge dem, siger han.
I blandt andet Københavns Kommune tilbyder man i dag på egen hånd modersmålsundervisning til tosprogede børn.