30 procent af Danmarks areal – både på land og vand – skal være beskyttet natur i 2030.
Sådan lyder kravet til en naturlov fra partierne SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der kalder sig selv "de grønne partier".
Kravet bliver stillet til en ny regering efter valget.
- Der skal være mindre landbrug i fremtiden, og der skal være mere natur. Det er både godt for naturen, men det er sådan set også godt for klimaet, og det er godt for mennesker, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.
Omkring 60 procent af Danmarks areal er i dag landbrug, og Danmark er det mest opdyrkede land i hele EU.
Partiernes krav til en ny naturlov vækker glæde hos Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun ser nemlig et kæmpe potentiale i Danmarks natur.
- Vi er bundskraber i EU i andelen af beskyttet natur, så der er kæmpe potentiale til at give naturen et løft og til, at Danmark leverer ind på løsninger til biodiversitetskrisen, siger Maria Reumert Gjerding.
Ambitiøst og tiltrængt
Spørger man forsker i biodiversitet og naturbeskyttelse ved Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs, er lovforslaget et "super ambitiøst mål", men også tiltrængt, hvis dyre- og plantearter skal overleve i Danmark.
- Det er ikke akut påtrængende, fordi vi som art selv skal være bange for at uddø, men hvis vi er bange for, at sommerfuglene dør, så er det akut og påtrængende. For det gør de, siger Rasmus Ejrnæs.
Hør Rasmus Ejrnæs forklare, hvorfor en naturlov er vigtig for biodiversiteten i Danmark.
Minister vil have en bred aftale
Umiddelbart vil Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, ikke "låse en aftale fast" endnu, men han synes, det er godt, de fire partier holder Folketinget til ilden.
- Jeg synes, det er kolossalt godt, at de er ambitiøse og bider os lidt bag i for at holde os til ilden i forhold til at være ambitiøse, siger Rasmus Prehn.
Det kan dog godt tage tid, at lave naturloven, hvis man spørger ministeren.
- Vi vil gerne lave en bred aftale i Folketinget, hvor vi selvfølgelig også kan gøre det i et tempo, så vi ikke trækker tæppet væk under nogen, der har investeret store summer i en bondegård eller noget andet, siger han.
En af dem, der for nylig har investeret i et landbrug, er Thomas Søgaard, der er mælkeproducent i Midtjylland.
Han har 390 hektar land med 520 jerseykøer, og han synes, at det er "noget problematisk", hvis landmænd som ham skal afgive jord..
- Jeg synes, at det tangerer til at være både urealistisk og også lidt naivt, siger Thomas Søgaard.
- Skal jeg skære ned på produktionen, så bliver jeg desværre nødt til at sige farvel til nogle af mine medarbejdere, og det er ikke kun her, det rammer, det er også i følgerhvervene, siger han.
Finansieringen er ikke på plads – endnu
De fire partier er ikke kommet til enighed om en finansiering af naturloven, men ifølge Enhedslistens partiformand, Mai Villadsen, så har de fire partier hver især deres bud.
- Vi har vores forslag i Enhedslisten, og de andre partier har deres. Det vigtigste lige nu er at sætte en målsætning op for Christiansborg, siger Mai Villadsen.
Men hvis I ikke kan blive enige om, hvordan det skal finansieres?
- Det tror jeg da sagtens, vi kan finde ud af. Det, der i virkeligheden er vigtigt i dette spørgsmål, er at finde ud af, hvem der skal afgive noget plads, siger hun.
De fire grønne partier var de samme, som gik sammen om 70 procents-klimamålsætningen inden folketingsvalget i 2019.
Hvad betyder klimaneutral? Få svaret i denne explainer.