Kristendemokraterne
Københavns Storkreds
1
FRIHED: Hvis vi skal leve godt, skal vi først og fremmest have frihed til selv at bestemme, hvordan vi vil leve. Derfor skal vi kæmpe for retten til at tro og danne trossamfund, som man selv vil. Retten til at vælge sit eget tøj, når man går udenfor om morgenen. Retten til at opdrage sine børn og vælge den skole, som er bedst for dem.
2
MILJØ & NATUR: Den måske største krise i vores tid er klimakrisen. Vores natur er presset, biodiversiteten forsvinder og mange ressourcer risikerer at løbe ud. Det lyder alvorligt – det er det også. Derfor er det altafgørende at vi ikke fortaber os i smådiskussioner om elbiler eller kødafgifter. Der skal langt større ændringer til. Vi skal ændre måden, vi laver afgifter og skatter på.
3
BØRN & FAMILIE: Vi har brug for hinanden. Så simpelt er det. Især, når vi er små. Derfor skal det være godt og trygt at være barn i Danmark – uanset hvordan man vokser op. Vi vil styrke familierne og vores relationer til hinanden: til vores børn, forældre eller partnere. Det må altid være familiens frihed og nærvær, der skal veje tungest, når der laves politik – ikke hverken arbejdspladserne eller statens behov.