Kristendemokraterne
Sydjyllands Storkreds
1
Familiepolitik: Familien er samfundets vigtigste institution i alle livsfaser. Men vi hører, at børn og unge mistrives som aldrig før. Vi skal lette presset på familier, så vi og vores børn er godt rustet til livets udfordringer. Flere valgmuligheder, støtte ved behov og forebyggende tiltag. Sidst - men ikke mindst - vil jeg gerne udfordre på, hvordan vi kan blive bedre til at sætte familiens ressourcer i spil.
2
Lokal udvikling og frivillighed: Jeg ønsker nærdemokrati og decentralisering. Regioner og kommuner skal styrkes og bl.a. folkeskolen skal sættes fri. De ressourcer, som ligger lokalt ude ved borgerne, skal vi være bedre til at sætte i spil. De frie tilbud med frie skoler og institutioner skal ses som et godt supplement og have lige muligheder. De frivillige foreninger og organisationer skal medinddrages ved løsning af opgaver.
3
Børn og unges trivsel: Forebyggelse - forebyggelse!! Familierne skal styrkes og vi voksne skal være gode rollemodeller. Der skal sættes mere fokus på den pædagogiske faglighed i skoler/institutioner og den støtte, vi kan give udsatte børn og unge. Regionerne skal have udarbejdet psykiatri-planen og kommunernes sagsbehandlingssystem skal være bedre til at lave tidlig indsats med pædagogerne i en langt mere aktiv rolle.