Enhedslisten
Nordjyllands Storkreds
1
Den grønne dagsorden tilbage i politik: Det er lidt som om, at luften er gået af ballonen, hvad angår klima hos de danske politikere. Det synes jeg ikke, at vi skal acceptere. Min generation står til at overtage en klode, hvor den massive udledning af drivhusgasser har igangsat klimaforandringer, som er katastrofale og uigenkaldelige. Det er derfor kritisk, at en grøn omstilling igangsættes- nu.
2
2. En langsigtet og stabil investering i det danske sundhedssystem: Et udhulet, underfinansieret og usammenhængende system er problemernes holdeplads. Derfor mener jeg, at tiltag som gratis tandlægehjælp og en oprustning af psykiatrien vil bidrage til, at helbredsproblemer ikke udvikler sig til sundhedskriser. Og vi skal sørge for, at de ansatte i sundhedsvæsenets løn reflekterer den kritiske funktion, de udfører i samfundet.
3
3. Et mangfoldigt uddannelsessystem med plads til fordybelse: Uddannelsessystemet er nøglen til et retfærdigt og demokratisk samfund. Efter utallige runder med sparekniven er dette system en skygge af sig selv. Derfor skal vi have igangsat en massiv investeringsindsats rettet mod vores folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.