Socialdemokratiet
Fyns Storkreds
1
Der skal investeres i et mere virkelighedsnært uddannelsessystem: Jeg vil gerne arbejde for, at vores uddannelsessystem favner bredere. Vi skal have mere praktisk og virkelighedsnær undervisning, både i vores folkeskole, på ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Vores uddannelsessystem er alt for snævert, hvis vi kun bliver dygtige til at læse i bøger, men ikke lærer at bruge det vi lærer.
2
Mere tid til faglighed og omsorg i velfærdsfagene: Vi har verdens dygtigste medarbejdere i vores velfærdsfag. Men alt for ofte oplever de, at der ikke er tid i hverdagen til faglighed og omsorg. Det er ikke holdbart. Vi skal investere mere i dem. Flere kollegaer, faglighed og tid. Det vil skabe en bedre hverdag for de ansatte og en bedre service i den offentlige sektor. Jeg vil arbejde for færre krav og mere tillid til faglighed.
3
Flere ind i foreningslivet: Vi lever i en tid, hvor ensomheden er stigende. Flere og flere vælger foreningslivet fra. Jeg ønsker det modsatte. Vi skal hjælpe flere ind i sporten, fritidslivet og kulturlivet. Jeg har selv været foreningsmenneske, både som holdkammerat og frivillig træner, siden jeg var helt ung. Det har dannet mig som menneske. Jeg vil arbejde for, at flere danskere kommer med i meningsfyldte fællesskaber.