Danmarksdemokraterne
Københavns Storkreds
1
Sundhedspersonalet i fokus: Personalet i landets sundhedsvæsen er fundamentet i vores velfærdssystem. Vi skal derfor prioritere at forbedre arbejdsmiljøet, så hverdagen lettes og glæden ved arbejdet bevares. Fagområderne skal nyde den respekt de fortjener. Det skal være attraktivt at uddanne sig indenfor sundhedsområdet, så flere søger ind og færre falder fra.
2
Dyrs velfærd skal opprioriteres: Vi har alle et ansvar for, at dyr behandles ordentligt og værdigt. Straffen for at udsætte dyr for lidelse skal derfor være højere end den er i dag. Dyretransporter, hvor dyr transporteres under kummerlige forhold skal stoppes. Vi kan ikke leve med, at dyr lider overlast, hvilket vi må og skal tage hånd om. Andet kan vi ikke være bekendt.
3
Tryghed i hverdagen: Mange mennesker føler sig utrygge, når de færdes ude om aftenen eller benytter offentlig transport. Det skal være trygt at færdes frit. Politiet skal være mere synligt i gadebilledet og mere belysning på udsatte steder kan bidrage til at skabe tryghed.