Konservative
Københavns Storkreds
1
En effektiv offentlig sektor: Det kan ikke være rigtigt, at vi med verdens højeste skattetryk ikke kan levere en folkeskole i verdens klasse, et sundhedsvæsen i topform, have pædagoger nok i børnehaverne og sikre vores ældre en værdig alderdom med den hjælp de har brug for. Problemet er ikke, at der ikke er penge nok. Problemet er, at det sander til i den offentlige sektor. Det skal vi rette op på.
2
Lavere skat: I Danmark betaler vi verdens højeste skatter – for mig er det en værdi i sig selv at lade dig beholde flere af dine egne penge. Vi bør for det første sænke skatten både i toppen og i bunden. Udover det er rimeligt, vil det styrke dansk økonomi til glæde og gavn for hele Danmark.
3
Plads til alle – også bilisterne: At have en bil er for mange en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen. Til og fra arbejde, til fodbold med den ældste den ene dag og til svømning med den yngste næste dag. I sommerhus i weekenden og besøge bedsteforældre indimellem. En bil kan for rigtig mange ikke undværes. Jeg mener, det er en politisk opgave at sikre, at alle kan finde en p-plads, når de kommer hjem.