Konservative
Københavns Storkreds
1
Psykiatrien trænger til et alvorligt løft: Psykiatrien er et område, som er blevet negligeret i mange år, men det må og skal være slut nu. Der skal være flere sengepladser, så alle, der har brug for hjælp, kan få hjælp - og ikke risikere at blive sendt hjem igen. Men vi skal også tænke fremadrettet, derfor må vi gøre det attraktivt at arbejde i psykiatrien. Psykiatrien fortjener en gennemtænkt 10-årsplan med finansiering bag.
2
Vi skal prioritere uddannelsesområdet, samt stoppe tvangsudflytningen: Alt for længe er uddannelsesområde blevet nedprioriteret. Uddannelser er vores fremtid, og det kræver investering. Vi skal have stoppet tvangsudflytningen af uddannelser, så kvaliteten af vores nuværende uddannelser i København ikke bliver forringet, og så vores unge mennesker kan få lov til at studere i storbyen.
3
En rigtig grøn klimaindsats: Vi snakker meget om klimaet, men vi gør for lidt. Vi er uambitiøse, og det skal vi lave om på - for vores egen skyld. Vi skal have landsdækkende målsætninger om at bygge bæredygtigt og renovere frem for at rive ned og bygge nyt - der er nemlig meget CO2 at spare. Vi skal have et bedre samarbejde mellem staten og kommunerne og sætte fart i opsætning af solceller, ladestandere mm.