Alternativet
Sydjyllands Storkreds
1
En grøn, bæredygtig omstilling - et liv i balance med os selv og planeten: Den grønne, bæredygtige omstilling er min mærkesag. Det handler både om klima og miljø, men også det bæredygtige liv, der skal være den store driver i at gjort en ende på klimakatastrofen. Vi har et stort ansvar for at gå forrest, når vi bor i et land med et af verdens højeste personlige forbrug, og det behøver på ingen måde at være kedeligt og trist.
2
Et arbejdsliv i balance: Beskæftigelsespolitik som et vigtigt område. Både i forhold til en diskussion af arbejdstid, arbejdsforhold og ejerformer. For hvad er arbejde og hvem knokler vi egentlig for? Jeg vil være med til at kæmpe for 30 timers arbejdsuge (eller mindre), forsøg med borgerløn, bedre forhold for iværksættere og meget mere, der kan give os større frihed til at være mennesker for og med hinanden.
3
Kunst og kulturliv som en driver for den bæredygtige omstilling: Mit hjerte banker for kunst og kultur. Disse områder er en vigtig brik i en omstilling til et bæredygtigt liv. Hvis ikke vi kan forestille os at tingene kan være anderledes, så er det svært at skabe en bedre verden. I kunsten og med kulturen kan vi undersøge fremtiden, lære af fortiden, mærke vores nutid og dele fortællinger om det samfund vi ønsker.