Dansk Folkeparti
Fyns Storkreds
1
Der hvor jeg kommer fra, der svigter man ikke vores bedsteforældre: Vi skal friholde ældre og syge, når vi taler grønne tiltag og opløsning af ghettoer. De her mennesker er vigtigere end klimakampen og byudviklingen. Derfor skal vi ikke ud i, at de af dem, der får leveret mad, skal have kold mad for at skåne klimaet. Og de skal heller ikke pludselig have nye naboer, der er flyttet fra udsatte områder. Det er bevist så mange gange, at det skaber utryghed.
2
Der hvor jeg har gået i skole, der opfører man sig ordentligt og man lærer dansk: Vi skal sidestille gruppevold med bandekriminalitet. Overfald begået af unge og børn helt ned til 11-12-års-alderen med et antal på 2 til 20 mand gør, at ofrene ikke kan forsvare sig. Her er en løftet pegefinger ikke nok. Hammeren skal falde.
3
Der hvor jeg vil hen, der er ingen børn politiske projekter og unge får hjælp: Vi skal skubbe politik ud af børneværelset. Politikere påstår, at det at have et køn skal tages i opløbet ved at certificere pædagoger, så de har kompetencer til at overbevise børn om, at de ikke nødvendigvis er piger eller drenge. Små børn skal da bruge deres barndom på at lege. Vi skal sikre, at unge mennesker hverken presses hurtigere igennem uddannelsen eller livet.