SF
Nordjyllands Storkreds
1
Klima: Kampen for klimaet er vor tids største udfordring, og den er kun blevet mere aktuel af krigen i Ukraine. Der skal mere fart på den grønne omstilling i alle sektorer: boligopvarmning, transport, industri, landbrug. Vi skal af med fossil naturgas og kul i 2027, og Danmark skal være helt CO2-neutral i 2040. Den kollektive transport kræver en radikal opgradering – ikke mindst her i Vestdanmark.
2
Lige muligheder: Kun genne større lighed og tryghed for alle mennesker, kan vi skabe et værdigt og retfærdigt samfund. Udhuling af dagpenge og pensioner skal vendes, der skal skabe ligeløn på arbejdsmarkedet, brugerbetaling i sundhed skal gradvist afskaffes, handicappede og psykisk sårbare skal have tilstrækkelig behandling. Vi skal have uddannelser i hele landet - også i Nord- og Vestjylland.
3
Ro på: Vi presser vores natur og klima. Og vi presser også hinanden som mennesker, i arbejdet, i skolen, på studiet, i det sociale system, når vi bliver syge. Kun gennem stærke fællesskaber kan vi lette presset og sikre god trivsel for alle. Kun gennem stærkt demokrati kan vi tage de nødvendige beslutninger for at sikre ressourcer og klima. For mig er politik dét, der skaber rammen om vores fællesskaber.