SF
Nordsjællands Storkreds
1
Det skal være mindre stressende og mere sjovt at være ung: Der har været en tendens til at føre politik på bekostning af de unge, i højere grad end for de unge, og det skal vi væk fra. Vi skal vi lette det samfundsmæssige pres de unge konstant rammes af, herunder karakterpresset og det økonomiske pres som rammer som fylder alt for meget. Derudover skal vi væk fra at lave unge politik hvor udgangspunktet er forbud, påbud og konstant løftede pegefingre.
2
Retfærdighed og humanisme tilbage i dansk udlændingepolitik: Vi skal grundlæggende behandle folk individuelt ud fra et samlet værdisæt baseret på anstændighed og internationale forpligtelser, i stedet for at lave særlove for specifikt udvalgte grupper. Vores iver efter at gøre livet så surt for udlændinge som muligt har skabt en situation hvor ressourcestærke mennesker fravælger Danmark, hvor børn kommer klemme og hvor vi bryder menneskerettighederne.
3
Danmark skal igen være pioner ift. international udvikling: Vi har alt for længe skåret ned på midler og indsats, og bruger primært ressourcerne i Danmark og ikke på reel udvikling. Den udvikling skal vi vende, så vi igen bliver et humanistisk foregangsland. Udviklingspolitik er også klima-, velfærds- og sikkerhedspolitik, og vi skal leve op til vores internationale ansvar og hjælpe med at forebygge situationer hvor folk bliver nødsaget til at flygte.