Enhedslisten
Østjyllands Storkreds
1
God folkeskole for alle og ordentlig økonomi til uddannelserne: Uddannelse er vores vigtigste råstof. Derfor skal vi som samfund prioritere hele uddannelsessystemet. Alle børn skal have mulighed for at trives og lære i folkeskolen. Det giver et godt børneliv, men er også en vigtig forudsætning for senere at have lyst til og mod på at tage en uddannelse. Gode uddannelser kræver ordentlig økonomi - og det gælder alt fra universitetet til erhvervsuddannelserne.
2
Ligeløn til kvindefagene – for retfærdighed og rekruttering: I 1969 blev lønniveauet besluttet for en lang række fag i det offentlige, og fag med mange kvinder fik tildelt lavere løn. Uretfærdigheden forfølger stadig de fag i dag, men det er også ved at blive det største problem for at bevare velfærden, at der er mangel på fx SOSU'er, sygeplejersker og pædagoger. Hvis det skal løses, skal vi give bedre vilkår, herunder en retfærdig løn.
3
Billigere, bedre og grønnere kollektiv transport i hele landet: Hvis vi vil have et bæredygtigt samfund, både klimamæssigt, økonomisk og socialt, så skal vi have en grøn kollektiv transport, som reelt kan opfylde folks transportbehov i hverdagen, og som er gratis eller i hvert fald langt billigere end i dag. Tidligere var der langt flere lokalbaner og busser. Det skal vi have igen, suppleret af grønne delebiler.