Radikale
Københavns Storkreds
1
Klima først: Alle valg er klimavalg. Ikke mindst dette folketingsvalg. Vi skal gå forrest med en indsats, vi kan være bekendt over for de næste generationer. Radikales klimapolitik er ambitiøs og realistisk. Vi skal have 80 procent reduktion om otte år. Efter 2040 skal Danmark være klimapositivt. Danmark kan ikke redde klimaet alene, men vi kan styrke et forpligtende internationalt samarbejde.
2
En hovedstad i verdensklasse: Jeg står på mål for hovedstaden. I en årrække har det været omkostningsfrit for politikere at slå på København. Det skal stoppe. Uddannelser og statslige arbejdspladser skal ligge, hvor det giver mening. Hovedstaden skal have infrastruktur, uddannelsesinstitutioner og rammevilkår i verdensklasse – og skal først og fremmest være et af verdens bedste steder at bo.
3
Stå op for Ukraine og Europa: Europa er under angreb fra et autoritært Rusland, der ikke har tænkt sig at stoppe i Ukraine. Ukraines frihedskamp er vores. Danskernes opbakning til Ukraine har været stærk, men vi må indstille os på, at skulle bidrage humanitært og militært i en rum tid fremover. Min familie kom til Danmark som flygtninge fra Rusland, og for mig er det hjerteblod at kæmpe for vores værdier på den store scene.