Radikale
Fyns Storkreds
1
Fagligheden skal frisættes: Vi skal give ansvaret og tilliden tilbage til professionerne. Det er gennem den faglige stolthed, at trivsel på arbejdsmarkedet kan øges. Reducer bureaukratiet, så kun det væsentligste bliver dokumenteret. Trivsel gennem faglighed gør, at de små generationer kan løse de samme opgaver ordentligt. Det kan vi ikke lønne eller uddanne os ud af alene.
2
Fremtiden i fokus: Børn og unge skal have bedre vilkår til at finde sig selv og uddanne sig. Der skal investeres massivt i ungdommen, da de er fremtiden og skal løfte velfærdssamfundet de næste 30-50 år. Samfundet skal indrettes, så de små årgange også kan løfte opgaverne. Det kalder på kollektive løsninger understøttet af både offentlige og private investeringer såvel som frivillige initiativer.
3
Fællesskabet skal styrkes: Vi lever i en tid, hvor præstationer og individet er kommet alt for meget i centrum. Det slider på alle men mest på de unge og de ældre. Vi skal minimere den sociale distance i samfundet og opbygge tolerance og nysgerrighed for andre. Det vil både øge trivslen og sætte os bedre i stand til at klare udfordringer som klima, krig og pandemier. Det gælder både lokalt, nationalt såvel som globalt.