Radikale
Nordjyllands Storkreds
1
Et skolesystem i balance: Mange elever i den danske folkeskole mistrives, og der må etableres særordninger for at sikre, at børnene i det hele taget møder op i skolen. Det kan vi ikke leve med. Der skal være tid til og mulighed for at give alle børn en skolegang, som sikrer trivsel og lyst til læring, så alle børn kommer ud af skolen med de nødvendige forudsætninger for at kunne tage en ungdomsuddannelse.
2
Stabil og bæredygtig energiforsyning: Danmark skal være selvforsynende med energi samt kunne eksportere grøn energi til andre lande. Vi skal afsætte midler til forskning i nye energiformer. Vi skal ikke igen være med til gennem vores import af gas at finansiere et andet lands krigsmaskine. Desuden skal vores energiforsyning være 100% CO2-neutral. Det kræver investeringer i forskning.
3
Nuanceret udlændingepolitik: Personer født som danske statsborgere skal kunne bosætte sig i Danmark med sin udenlandske ægtefælle og ikke være forvist til Sverige med sin kærlighed på grund af vores udlændingepolitik. Personer, der påbegynder og færdiggør en videregående uddannelse i Danmark, skal have mulighed for at søge om dansk statsborgerskab. Dermed fjerner vi den permanente usikkerhed fra personer, der vil Danmark.