Kandidat

Billede af Joachim Kjeldsen, opstillet i Nordjyllands Storkreds for Alternativet

Joachim Kjeldsen

Alternativet

Nordjyllands Storkreds

Mærkesager

  • 1

    Et bæredygtigt landbrug: Vi er et stolt landbrugsland. Nu skal vi også være et bæredygtigt landbrugsland. De love, regler og støtteordninger, der omgiver landbruget og fødevareproduktionen, er rammevilkår, som har ledt til overdimensioneret kødproduktion, forurening af vandmiljø og drikkevand, affolkede landdistrikter og en svimlende gæld i landbruget. Jeg vil arbejde for reel omstilling til et bæredygtigt landbrug.

  • 2

    Offentlige klimabudgetter: Jeg mener, at vi i Danmark bør indføre offentlige klimabudgetter. At den årlige finanslov er ledsaget af et ligeværdigt, nationalt klimabudget for den ønskede CO2-reduktion. At økonomiaftalen mellem stat og kommuner ligeledes får en klimapendant. Og at kommunernes årlige budgetter inkluderer et budget for klimaindsatsen lokalt. Økonomiske mål understøttes af budgetter. Det bør klimamål også.

  • 3

    Anstændig integrations- og indvandringspolitik: Jeg ønsker at arbejde for et Danmark, ’hvor velkommen her falder nemt’, hvor vi åbner grænsebommene og hvor vi giver folk på flugt og indflytning en fair, fordomsfri og værdig chance for at blive en del af det fællesskab, vi kalder Danmark. Et fællesskab, der ikke skeler til hverken pas- eller hudfarve, men ser og anerkender det enkelte menneske, for hvad det er. Et frit, tænkende individ.

Om Joachim Kjeldsen

Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse
Bopæl
Thisted
Sociale medier