Kandidat

Billede af Jørn Grønkjær, opstillet i Vestjyllands Storkreds for Alternativet

Jørn Grønkjær

Alternativet

Vestjyllands Storkreds

Mærkesager

  • 1

    Konkret klimahandling og grøn omstilling: Alternativet sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen. Miljø- og klimaudfordringerne kan ikke løses alene med teknologi. Problemet er tæt forbundet med den industrielle produktion og det stigende forbrug fra stadig flere mennesker. Hvis vi skal undgå at undergrave naturens evne til at understøtte vores liv og samfund, er vi nødt til at omstille vores levevis med respekt for naturen.

  • 2

    Sundhed i fokus: Jeg ønsker et samfund med en helhedsorienteret helbredsforståelse. Et samfund hvor det hele menneske er i fokus, hvor færre bliver syge fordi forebyggelsesindsatsen prioriteres. Vi ønsker at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes helbred og trivsel. Mennesker er ikke skabt til vedvarende stress og ikke skabt til at sidde isolerede i egne hjem. Mennesker er skabt til at indgå i fællesskaber!

  • 3

    Væk med mistrivslen blandt børn og unge: Vores konkurrencesamfund har skabt en generation af børn og unge med rekordhøj mistrivsel. Vi har brug for at skabe et trygt fællesskab for de kommende generationer. Derfor skal vi væk fra en præstationskultur med tests og lange skoledage. Vi vil have masser af muligheder for børn og unge, når skoledagen ringer ud. Vi vil have plads til lige hvad man har lyst til - og forældre, der har tid.

Om Jørn Grønkjær

Uddannelse
Seminaruddannelse
Bopæl
Rønde
Stillede op første gang
Folketingsvalg 2007
Sociale medier