Alternativet
Københavns Storkreds
1
Stop for Lynetteholmen og andre fossile infrastrukturprojekter: Jeg er stærk modstander af Lynetteholmen, Kattegatforbindelsen, lufthavnsudvidelsen mm. Projekterne er dybt forældede og vil udspy mio. tons CO2 alene i anlægsfasen og samtidig lægge beslag på ressourcer, som vi har meget mere brug for til omstilling af vores energisystem, landbrug og boligbyggeri.
2
Et nyt begreb om fremskridt - opgør med økonomisk vækst som målestok: Jeg vil arbejde for en ny økologisk økonomisk tænkning, som skal sikre, at produktion og forbrug holder sig indenfor planetens bæreevne, samtidig med at værdien af omsorgsarbejde, aktivt medborgerskab og kultur synliggøres og estimeres langt mere end i dag.
3
Børn og unges trivsel, dannelse og uddannelse: Næppe nogen anden generation har stået overfor så kolossale udfordringer som nutidens børn og unge, vokset op som de er med en klima-, natur- og ressourcekrise, som rykker tættere og tættere på. Vi skal gentænke vores uddannelsessystem fra grunden af, så det møder børn og unge, hvor de er. Vi ikke brug for mindre uddannelse, men BEDRE og mere fleksible uddannelser, som passer til flere.